Krop og intimitet kan være op ad bakke

 Kroppen er et statussymbol og et tegn på udholdenhed og evnen til at være i kontrol: Der er styr på det. Jeg har styr på det. Fra morgen til aften fodres vi med kropsidealer på de sociale medier, i film, tv, magasiner m.m. Mange af os følger nogen på fx instagram, der i virkeligheden gør os kede af det, fordi vi bliver konfronteret med kroppe, vi gerne vil have, men ikke har.

Og det er svært at acceptere og anerkende sin krop, hvis man hele tiden bliver mindet om, at man er ”forkert”, pointerer parterapeut og sexolog Amanda Lagoni:

Det er træls, at det er sådan, men sociale medier m.m. ændrer sig ikke foreløbigt. Følg i stedet nogen, der viser det mest nuancerede billede af kroppe. Jeg appellerer til, at vi taler hinanden op: Hvem er vi? Vi har en krop, vi er ikke kroppen.

Kropsværd

Når kroppen ikke er, som man ønsker, kan man føle, at den ikke har gjort sig fortjent til nydelse. Så forkæler vi den ikke, men straffer den i stedet ved fx ikke at tage os af den:

Vi skal tale pænt til og om vores krop, for det har den fortjent. Den bærer os igennem livet, og den er værdig. Det skal den forkæles for med bade, intimitet og sex. At elske sig selv og forkæle sig selv = at ville sig selv.

Måske tænker du: ’Skal jeg være taknemmelig over min krop? Men jeg er jo i krig med den…?’ Ja, det skal du, for den bærer dig rundt. Tænk bare på dine fødder – tak dem, og forkæl dem. Taknemmelighed er en handling. At sige tak til kroppen, at være god ved den - også selvom man er i krig med den, kan være helende.

Når vi er taknemmelige, er der meget lidt plads til utilfredshed.

Hudsult findes både blandt singler og par, fortæller Amanda Lagoni. Berøring af huden udløser hormonet oxytocin, der bl.a. forebygger depression. Lige nu er meget berøring væk på grund af corona, men vi kan give os selv oxytocin ved fx at smøre kroppen ind i creme. Det booster kropsværdet og forbindelsen til os selv.

Kropsfred

Det, vi ikke vil føle, sætter sig i kroppen. Så følelserne er der, og de går ikke væk. Derfor opfordrer Amanda Lagoni til at møde følelsen, når den opstår, for ellers bliver behovet for kontrol kun større:

Kontrol står i modsætning til overgivelse, og det er en svær balance. Men det er muligt at opnå kropsfred, hvor man ikke nødvendigvis er tilfreds, men har fred med kroppen.

Det er vigtigt at finde åndehuller, der passer til dig, fx at gå i naturen, svømme eller andet.

Jeg arbejder med begrebet adfærdskatalog: Hvad får min krop til at føle sig værdifuld? Hvornår stiger mit kropsværd? Hvad har jeg lyst til, hvad er godt for min krop? Det kan fx være egen-berøring, at barbere ben, lakere tånegle, tage fodbad.

Tag små skridt, hvis det er uvant for dig og føles svært. Det, der er vigtigt, er at gøre det, for det, vi fokuserer på, vokser.

Skam, lyst og nydelse

Skam betyder, at man føler sig anderledes og forkert. Det er helt almindeligt, og alle oplever skam. Men skam kan vokse og snige sig ind på områder, hvor vi ikke følte os forkerte til at begynde med. Det kan udløse et strafmønster, som kan være ubevidst og fx betyde, at man holder op med at træne, selvom man har lyst.

Når man udvikler strafmønstre, handler det om, hvor godt man må have det i sin ’forkerte’ krop.

Må jeg gerne have en krop, der bare nyder? Er der plads til det samtidig med følelsen af skam? Ja, det er der, for der kan godt være to spor i kroppen på samme tid: En del, der føler skam, og en del, har lyst til berøring eller at gå i sauna. De kan godt sameksistere, og det er o.k.

Skam vokser i mørke, så kast lys på den, og tal om den. Skam, der får lov at vokse, kan blive til afsky, som er kroppens alarmsystem. Vi overskrider kroppens grænser ved fx at overspise og have sex uden at have lyst til det.

’Når jeg er langt fra mig selv, er der langt til dig.’ Hvis man har det sådan, virker kropskontakt voldsomt.

Amanda Lagoni fortæller, at der ikke er nogen vej udenom ubehaget, kun igennem. Vi skal kunne være med skammen og ubehaget og samtidig forbinde os med og mærke vores følelser og have fokus på det, vi har lyst til.

Det er ikke et enten eller:

Det er o.k. at have lyst til at få fodmassage eller at kysse, men ikke at have lyst til sex. Italesæt det overfor din partner. Ellers kan man nemt udvikle undgåelsesadfærd og helt vige uden om berøring.

Når du er i krig med kroppen, fordi du fx har en spiseforstyrrelse, bliver du god til at mærke, hvad du ikke vil. Amanda Lagoni opfordrer til i stedet at kigge på det, du har lyst til at gentage: Føles det rart? Så gentag det. Øv dig i at være tydelig, for din partner kan ikke regne ud, hvad der foregår i dig. Men du er nødt til at kende dine behov og dine grænser for at kunne sige det til ham/hende.

Erotikkatalog

Amanda Lagoni taler også om begrebet erotikkatalog, der lige som adfærdskataloget er individuelt. Hun kalder det hverdagserotik, og det kan fx bestå af at smøre krop og ansigt ind i creme, tage lange bade, gå ture eller spise natmad.

Det handler om at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er egen-erotik og sansning for mig? Hvad er min nydelse? Hvad øger mit kropsværd? Hvordan kan jeg skabe mere kontakt til min krop? Hvilken duft kan jeg lide, hvad kan jeg lide at se på – hvad ser pænt og lækkert ud?

Sansning hjælper os ned i kroppen og gør, at vi kan mærke den.

Vejen til kroppen er forskellig for kønnene, og det er kontakten til kroppen også. Kvinder har generelt brug for mere erotik og sansning end mænd, og her hjælper erotikkataloget, fordi det gør hverdagserotikken lettere.

Når jeg er tæt på mig selv, er der kortere til dig.