Lad valgkampen vise os, hvem der har den politiske vilje til at stoppe mistrivslen blandt børn og unge

Af Laila Walther, direktør

Indlægget har været bragt i Avisen Danmark.

Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for den, hun er. Sådan lød den bekymrende konklusion i en undersøgelse fra Børns Vilkår for nylig. Endnu en undersøgelse, der dokumenterer, hvad vi alle sammen ved: Vi står med en generation af børn og unge, hvor skræmmende mange mistrives.

I 2020 dokumenterede Børnerådet, at hver fjerde pige og hver ottende dreng er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Samtidig har undersøgelser fra både Børnerådet og Børns Vilkår vist, at hver femte elev i 9. klasse har prøvet at skade sig selv med vilje.

Det er åbenlyst, at vi som samfund ikke er gode nok til at forebygge mistrivsel og gribe de børn og unge, der ikke trives. Det er de børn og unge, folketingskandidaterne, medierne og vælgerne burde sætte i centrum for den valgkamp, som allerede buldrer afsted.

Vi er de voksne. Vi har ansvaret for, hvordan børn og unge har det, og vi har ansvaret for at finde løsningerne.

Jeg oplever da også en stor enighed på tværs af partier om, at mistrivslen blandt børn og unge er et af de største udfordringer, vi står over for. Men når det kommer til løsningerne, bliver der mere stille omkring bordet. Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har vi syv konkrete forslag til politiske indsatser, der vil kunne højne trivslen blandt børn og unge.

Hvis vi skal mistrivslen til livs, kræver det en tidlig forebyggende indsats i grundskolen, der gør op med de urealistiske kropsidealer, der presser rigtig mange børn og unge. Sammen med Anti Doping Danmark sætter vi sunde kropsidealer på skoleskemaet i 6. klasser over hele landet.

En lignende indsats på skoler i Norge har dokumenteret positiv effekt på elevernes trivsel, og hvis vi ser samme resultater i Danmark, bør undervisning i realistiske kropsidealer og sociale medier gøres til en obligatorisk del af undervisningen i grundskolen.

Forskning har gentagne gange dokumenteret, at jo tidligere i en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd, man får hjælp, jo mindre skal der til for at komme ovenpå. Derfor er det afgørende, at fagpersoner som lærere, pædagoger og sundhedsplejersker har konkrete værktøjer til tidligt at opdage og reagere på symptomer på spiseforstyrrelse og selvskade.

I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har vi undervist 40 af landets kommuner i, hvordan man tidligt opsporer spiseforstyrrelser og selvskade – og vi er på vej ud til endnu flere. Men det burde gøres obligatorisk for alle fagpersoner, der har ansvar for børns og unges trivsel, at modtage undervisning i opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade.

Og de unge, der kæmper med forstyrret spisning eller selvskade, skal have hurtigere hjælp, end de får i dag. Derfor foreslår vi, at alle unge med tegn på en spiseforstyrrelse eller selvskade får adgang til gratis psykologhjælp på linje med depression og angst, når deres praktiserende læge finder det relevant.

For de børn og unge, der har brug for behandling i psykiatrien, vil det gøre en markant forskel, hvis regionerne og kommunerne bliver bedre til at samarbejde.

I vores arbejde ser vi gang på gang eksempler på, at mennesker ikke får den støtte, de har brug for, fordi regioner og kommuner ikke taler sammen. Unge mennesker med spiseforstyrrelser udskrives, inden kommunen er klar til at gribe dem.

Konsekvensen er, at de hurtigt taber sig igen og må genindlægges. I 2021 blev 20 procent af de unge under 18 år med anoreksi genindlagt. Derfor foreslår vi blandt andet, at alle kommuner og regioner ansætter psykiatrikoordinatorer, der har til opgave at skabe et sammenhængende forløb for den enkelte borger både før og efter en indlæggelse.

Vores forslag kræver ikke reformer, gennemgribende lovændringer eller store pengebeløb. De kræver politisk vilje til at stoppe mistrivslen blandt børn og unge.

Jeg håber inderligt, at valgkampen vil vise, at de voksne på Christiansborg er klar til at tage ansvaret på sig.