Nyhed

LMS´rådgivning er genakkrediteret

Landsforeningen mod spiseforatyrrelser og selvskades rådgivning er blevet genakkrediteret af RådgivningsDanmark. Det betyder, at rådgivningen igen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for gratis, sociale rådgivningstilbud.


Hos LMS er vi meget stolte af, at vores rådgivning endnu engang har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel. Det fortæller både os selv, vores brugere og eksterne samarbejdspartnere, at vi fortsat leverer rådgivning af høj kvalitet til mennesker, der er berørt af spiseforstyrrelser eller selvskade.


For Direktør i LMS, Laila Walther, er der heller ingen tvivl om, hvad det betyder for LMS´ rådgivning at blive akkrediteret igen:

”Jeg er utrolig glad for den blåstempling vores rådgivning endnu engang har fået. vores rådgivning er et omdrejningspunkt i foreningens arbejde, og jeg er stolt af, at berørte af spiseforstyrrelser og selvskade, deres pårørende, skoleelever, fagpersoner mm. kan søge kompetent hjælp og støtte hos LMS.”

Læs mere om RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning på: https://raadgivningsdanmark.dk/akkreditering/