Mange unge har det så skidt, at de skader sig selv – vi har brug for en plan for at stoppe selvskaden

Af Laila Walther, direktør, LMS

Emma kradser med sine negle i huden på underarmen, til det gør ondt. William banker hovedet hårdt ind i væggen tre gange. Nu kan han endelig falde i søvn. Karla skærer sig med barberbladet, og endelig stopper tankemylderet.

Emma, William og Karla findes ikke, men der findes mange unge som dem. Vi møder dem ofte i vores rådgivning, og ifølge en undersøgelse fra Børnerådet har mere end hver femte 9. klasseelev prøvet at skade sig selv med vilje. De fleste prøver kun at skade sig selv få gange og finder hurtigt ud af, at det ikke er en strategi for dem. Andre oplever, at smerten tager opmærksomheden fra det, der gør ondt og fylder inde i hovedet. For dem kan selvskade blive nøglen til at mestre svære tanker, følelser og traumer, og så er det rigtig svært at stoppe igen.

Både piger og drenge skader sig selv

Selvskaden kan se meget forskellig ud, men typisk ser vi unge, der skærer, brænder, slår, kradser eller bider sig selv, og de fleste er mellem 13 og 16 år første gang. Ifølge Børnerådets undersøgelse er der flere piger end drenge, der skader sig selv, men de drenge, der selvskader, gør det oftere end pigerne. 

Selvskade er et symptom på mistrivsel, og vi står i dag med en ungdomsgeneration, der mistrives som aldrig før.

Selvskade er et symptom på mistrivsel, og vi står i dag med en ungdomsgeneration, der mistrives som aldrig før. I marts i år præsenterede Sundhedsstyrelsen en omfattende undersøgelse af danskernes sundhed, og endnu en gang fik vi dokumenteret, at unges mentale trivsel er dalende. Blandt de 16-24-årige kæmper hver tredje kvinde og hver femte mand med mistrivsel som fx stress, angst og ensomhed. Over halvdelen af de unge kvinder vurderer selv, at de har et højt stressniveau.

Uklart, hvor forældre og unge skal finde hjælp

De børn og unge, der håndterer deres mistrivsel ved at gøre skade på sig selv, har brug for hurtig og kvalificeret hjælp. Men det sker desværre langt fra altid i dag. Selvskade er ikke en diagnose i sig selv, og det er derfor uklart, hvor de unge og deres forældre skal finde hjælp. Tilbuddene til de unge er forskellige fra kommune til kommune.

Når vi samarbejder med kommunerne, møder vi dedikerede og dygtige fagpersoner, som gerne vil gøre meget mere for de unge. Vi uddanner blandt andre sundhedsplejersker, lærere og pædagoger i at opdage børn og unge, der viser tegn på selvskade, og give dem den støtte og hjælp, de har brug for. Da vi for nylig sammen med Team for selvskade i Region Hovedstaden inviterede til Danmarks første nationale konference om selvskade, oplevede vi en massiv interesse blandt de mennesker, som gennem deres arbejde møder mennesker, der skader sig selv. De vil gerne gøre det bedre, og de vil gerne bidrage til, at vi i Danmark bliver bedre til at forebygge og stoppe selvskade.

Men der er grænser for, hvad den enkelte lærer, pædagog, sygeplejerske eller læge kan gøre, hvis der ikke er en plan på skolen eller i kommunen for, hvad der skal ske, når en elev har det så skidt, at han slår eller skærer i sig selv, eller hvis kommunen eller regionen slet ikke har et kvalificeret tilbud.

Alle unge skal have et hurtigt, gratis og kvalificeret tilbud

Derfor opfordrer vi regeringen til at finansiere en national alliance, der sammen kan skabe en national handlingsplan mod selvskade, som skal sikre, at alle unge – uanset hvilken kommune eller region de bor i – kan få et hurtigt, gratis og kvalificeret tilbud om psykologhjælp, hvis de begynder at vise tegn på selvskadende adfærd. Faktisk er Danmark i dag det eneste nordiske land uden en national plan eller retningslinjer på selvskadeområdet.

Vi ved, at en tidlig indsats ofte er virkningsfuld, og at den kan forebygge skadestuebesøg, akutindlæggelser og indlæggelser i psykiatrien.

Vi ved, at en tidlig indsats ofte er virkningsfuld, og at den kan forebygge skadestuebesøg, akutindlæggelser og indlæggelser i psykiatrien. Faktisk skal der for langt de fleste unge ikke meget til, før de finder mere hensigtsmæssige måder at håndtere svære tanker og følelser på. I LMS tilbyder vi samtaleforløb for unge med selvskade, og de fleste af de unge, der gennemgår forløbet, reducerer eller stopper helt med deres selvskadende handlinger.

Når først selvskaden bliver en etableret mestringsstrategi, der gør det muligt at håndtere svære tanker og følelser, bliver det sværere at vænne sig af med den, og jo længere tid man har skadet sig selv, jo mere skal der til. Mange oplever derfor, at de efterhånden skal skade sig selv mere og mere voldsomt. I værste fald kan selvskadende adfærd udvikle sig til et egentligt afhængighedssyndrom svarende til en afhængighed af alkohol eller stoffer. Der er derfor meget at vinde ved at stå klar med kvalificeret og gratis hjælp til alle de ramte unge ved de første tegn på selvskade.

Lad os få en national handlingsplan

Det kræver et dedikeret fokus på selvskade hele vejen fra Christiansborg til hver enkelt kommune, hvis kvaliteten skal løftes, og der skal skabes sammenhæng i de kommunale og regionale tilbud og indsatser. I en national handlingsplan bør der blandt andet være et mål om, at alle kommuner og skoler har en plan, når et barn eller en ung viser tegn på selvskade. Ingen lærer, pædagog eller sundhedsplejerske skal længere være i tvivl om, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen, når de møder et ungt menneske, der skader sig selv.

Ligesom i Sverige bør alle børn og unge i Danmark, der viser de første tegn selvskade, tilbydes gratis og kvalificeret behandling, så der sikres hurtig og tilgængelig hjælp i hele landet. Unge som Emma, William og Karla, der har brug for hjælp til at kunne være med svære tanker og følelser uden at skade sig selv.