Når mad er tvang

Der er i Danmark 40.000-50.000 mennesker med tvangsoverspisning. Mennesker, der ofte mødes med fordømmelse og fejlbehandling – og hvor der lige nu ikke er tilstrækkelig med behandling og det er usikkert, hvordan de står fra den 1. januar 2022.

Alene navnet tvangsoverspisning (ofte også omtalt som BED – Binge Eating Disorder) giver et præcist og skræmmende billede af, hvor belastende og skamfuldt det er at lide af. Mennesker med tvangsoverspisning lever ofte med en skjult psykisk sygdom, der gør dem ensomme og udsætter dem for misforstået og uønsket opmærksomhed og fejlbehandling.

Jeg spiste sjældent morgenmad og havde næsten aldrig madpakke med i skole. Så når jeg kom hjem var jeg ikke bare sulten, men nærmest udhungret og energien var lav. Så jeg spiste alt hvad jeg kunne finde i køleskabet og i skabene. Måske spiste jeg i 2 timer. Så gik jeg op og sov til vi skulle have aftensmad, hvor efter jeg sov resten af aftenen og natten. Så alle mine teenage år forsvandt i sult, mad og søvn.

 

Jeg har været på slankekur hele mit voksenliv. Afløst af tvangsmæssige overspisninger. Det er nok 3 gange om ugen, hvor jeg går ud og køber ind til overspisning. Jeg prøver at gemme mine indkøb ved at gå i 2 eller 3 forskellige butikker. Når jeg kommer hjem og starter på at spise, stopper jeg ikke før det hele er væk. Det kan være 2 plader chokolade, en pose gifler, chips, brød, musli. Alt hvad jeg har. Jeg kan ikke stoppe. Hvis telefonen ringer, kan jeg ikke tage den. Hvis det ringer på døren, kan jeg ikke åbne. Måske er pizzaen frossen men jeg kan ikke vente til den er varmet – og selv når det gør ondt af at jeg har spist alt for meget kan jeg ikke stoppe. Bagefter er jeg træt og kvalm – og vred på mig selv, skamfuld over at jeg mistede kontrollen og jeg hader min krop.

Tvangsoverspisnings helt særlige kendetegn er at miste kontrollen over sig selv. Selv om man forsøger at lade være med at overspise og selv om man forsøger at stoppe, er det ikke muligt. Nogle spiser til langt ud over smertegrænsen, mens andre fortæller om at ikke at kunne stoppe, selv om telefonen ringer. Derudover er tvangsoverspisning kendetegnet ved at man har 3 eller flere af følgende symptomer:

1. At spise meget hurtigere end normalt
2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed
3. At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult
4. At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser
5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende

Episoderne kan være flere gange om ugen og det siger sig selv, at jo flere overspisninger man har, jo sværere er det at skjule og det er med til at mennesker, der lider af tvangoverspisning, ofte isolerer sig, trækker sig fra samvær med andre og bliver ensomme.

Et helt særligt problem ved BED er at det oftest er knyttet sammen med overvægt, ofte svær overvægt.

Manglende viden om BED er roden til alt ondt

Det gør for det første, at mennesker, der lider af tvangsoverspisning mødes af fordømmelse både hos familie, nære bekendte og i det offentlige rum. Det gælder alle overvægtige, at de kan fortælle om, hvordan fremmede kommenterer deres vægt og udseende. Gør grin med dem eller sætter dem på plads. Kommentarer som ”det bør du nok ikke købe” når de handler i Netto, eller ”skulle du ikke tage og lette røven og lukke munden” – eller (og her citerer jeg frit fra Fars fede kur af Ole Rasmussen og Henrik Duer) hvor en fremmed siger til Ole Rasmussen, da han står på en træningsmaskine i et fitness center ”hø-hø, der står på maskinen, at den kun er bygget til en, hø-hø, måske du skulle gå ned fra den". Og som om det ikke skulle være nok, tyder flere undersøgelser på, at vi ubevidst kobler overvægt med manglende kontrol og mindre intelligens. Så de mødes med manglende forståelse og stempling både hos venner og fremmede.

For det andet betyder den manglende kendskab til BED at de også risikerer både selv at søge forkert behandling og via egen læge blive henvist til forkert behandling. Mange af dem fortæller om mislykkede slankekure og henvisninger til diætist uden specialviden viden om BED. De har været på slankekur stort set hele deres voksne liv og det er med til at øge tvangsoverspisningerne, når træthed og sult tager overhånd.

For det tredje giver overvægt slidskader og fysisk sygdom. Alt fra øget risiko for kræft, til ondt i knæene og belastning af hjertet (og alt muligt andet relateret til overvægt) og det er med til at denne store gruppe af mennesker både psykisk og fysisk har nedsat livskvalitet. Når det sammenkobles med skamfuldhed og ofte utilfredshed med egen krop, ser vi mennesker, der tilsammen skal håndtere udfordringer, det næsten ikke er menneskeligt muligt at forestille sig et menneske skal kunne håndtere.

I den gruppeterapi LMS tilbyder har vi spurgt til, hvordan man har det når man har BED, og det er bekymrende. To tredjedele der har BED, fortæller at de har én eller flere fysiske lidelser. De mest udbredte lidelser er  smerter i muskler eller led, men der er også mange med slidgigt, forhøjet blodtryk, søvnapnø og åndenød  og forhøjet kolesterol. Dem vi har spurgt har desuden en række andre psykiske lidelser. 32 % har angivet, at de har en eller flere psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. Heraf er de mest udbredte psykiske lidelser depression og angst. Blandt dem, der har angivet, at de har en psykisk lidelse, har 82 % enten depression, angst eller begge lidelser. Deltagernes fysiske og psykiske lidelser giver anledning til bekymringer. Næsten alle deltagere vi har haft i behandling har angivet, at de er bekymrede for deres fysiske og psykiske helbred.

Jeg er bekymret for følgesygdomme ved fedme. Jeg er begyndt at mærke belastningen på min krop og er bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke min krop og led, jo ældre jeg bliver.

 

Der mangler fortsat rigtig meget viden om BED, både i Danmark og i resten af verden. Vi kender symptomerne og når vi sammenligner os med andre vestlige lande, tror vi også at vi kan estimere os til at det sandsynligvis er 40.000-50.000 i Danmark der lider af tvangsoverspisning. Men vi ved det ikke. Og vi ved meget lidt om hvem, hvorfor og hvornår. Særligt hvornår mangler der viden om – hidtil har det været antaget at det var en spiseforstyrrelse hvor debut alderen var senere end andre spiseforstyrrelser. Men når vi spørger dem, vi har i behandling i LMS, fortæller rigtig mange af dem, om at kunne huske deres første tvangsoverspisninger helt tilbage fra de var 12-14 år. Det kunne tyde på at spiseforstyrrelsen debuterer samtidig med de øvrige spiseforstyrrelser hos mange, men den bliver ikke opdaget.

Mobning, og andre traumer, kan give BED

Vi ved også fra dem vi møder i behandling, hvad der kan udløse tvangsoverspisning. Størstedelen af deltagerne har oplevet en eller flere traumatiske hændelser i løbet af deres liv. Heraf er mobning den mest hyppige, hvilket knap halvdelen af deltagerne har været udsat for. Dernæst kommer omsorgssvigt, alkohol- eller stofmisbrug hos mor og/eller far, og det er ikke mindre end hver fjerde, der fortæller om seksuelle overgreb. Yderligere angiver 42 % at have været udsat for andre traumatiske begivenheder, bl.a. alvorlig sygdom og dødsfald blandt de nærmeste, voldelige forældre eller partnere, selvmord i familien, anbringelser i barndommen og mordforsøg.

Jeg har opdaget, at alt det fokus, jeg har haft på mad og motion, har dækket over svigt, sorg, angst og en følelse af aldrig at være eller gøre det godt nok. Overspisning kan stadig være min eneste udvej, når angsten bliver for voldsom.

Er der en plan for behandlingen?

I Danmark er situationen lige nu både uafklaret og utilfredsstillende for mennesker ramt af BED. I perioden 2012-15 var der afsat ressourcer de tidligere SATS puljemidler til behandling og både vi i LMS og Region Hovedstaden tilbød behandling, der typisk består af gruppeterapi, pårørende inddragelse og kostvejledning.

Efter nogle år uden tilbud blev der igen afsat puljemidler og i perioden 2018-2021 har i alt 7 aktører tilbudt behandling, der har været gratis og haft overbevisende resultater.

Vi har netop lavet en midtvejsevaluering af de behandlingsforløb vi har haft i 2019 og 2020. Og på trods af de mange udfordringer Corona har givet for gruppeterapien, der har måttet omlægges til digital behandling og de mange andre bekymringer alle danskere har haft dette år, der har været en ekstra belastning for psykisk sårbare, har vi overbevisende gode resultater. I alt har 67 til nu gennemført og afsluttet behandling hos os og her af er 85% symptom fri ved behandlingens afslutning. Så stærkt forpinte mennesker har søgt og fået hjælp og er i dag uden symptomer.

Stor forbedring af trivslen

Udover at have færre overspisningsepisoder er deltagernes trivsel også forbedret. Deltagerne går fra at befinde sig i risikogruppen for depression og stressbelastning til ikke længere at være i risikogruppen.

Deltagerne beskriver selv udbyttet af behandlingen med ord som:

Jeg har fået styr på min spisning, er kommet ud af sukkerafhængighed og spiser mekanisk hver eneste dag. Det gør, at jeg ikke hele tiden tænker på overspisninger, mad, slik og forbudte ædegilder. Jeg føler mig lettet og har mere energi, selvom der er langt endnu. Jeg er sluppet af med min spiseforstyrrelse, en tyran, der var hos mig hele tiden. Jeg ved godt, den ligger på lur og kan dukke op. Men jeg er rustet til at klare det.

Eller som en anden siger:

Det var været en fantastisk men også hård rejse i en virkelig god gruppe med super skarpe behandlere. Jeg har ikke længere overspisninger, men kæmper med konsekvensen af dem... Min overvægt. Forløbet har givet mig håb om at kunne klare mit videre arbejde med overvægten uden at falde tilbage i slankekure og dårlige spisemønstre.

Alle pladserne til behandling er optagede, og ventelisten lang...

Så der er ingen tvivl om at det hjælper at behandle. Resultaterne er imponerende og langt mere effektiv end behandlingen af andre spiseforstyrrelser. Vi har haft lange ventelister i hele perioden og det er ikke realistisk at vi får plads til flere, end dem der er skrevet op hos os nu. De nuværende tilbud er en hjælp til de få heldige, som får en plads – men for langt størstedelen er der lige nu ikke hjælp at hente, for nærmest alle pladser er besat.

Og fra 2022 håber vi der vil være tilbud om behandling til de der søger og har brug for behandling. Men sikre er vi ikke. Et helt nyt diagnose system skal implementeres i Danmark og for første gang bliver diagnosen BED officielt anerkendt i Danmark. Vi håber at det vil lykkes i et stærkt samarbejde mellem regioner, kommuner og private aktører at tilbyde kvalificeret og gratis behandling til alle, der er ramt af BED i Danmark. Mange psykiske problemer kan løses ved behandling i andre regi end psykiatrien. Der er rigeligt med opgaver for psykiatrien i de sværeste, komplekse og mest forpinte danskere. For mange andre vil en behandling uden for psykiatrien kunne opleves som mindre stigmatiserende og tættere på den dagligdag de til nu har formået at opretholde.

Er forberedelserne i det offentlige behandlingssytem i gang?

Vi ved det gør en forskel. Vi undrer os over at der ikke allerede er gang i forberedelserne. Lige nu ved vi ikke, hvad vi skal fortælle dem, der søger hjælp og støtte hos os. Vi håber at vi også i årene frem vil have mulighed for at kunne tilbyde behandling til de mange, der i Danmark er ramt af BED. Og vi forventer og ser frem til at der bliver sat tiltag i gang, der kan øge viden om BED i Danmark.

Der er behov for et nationalt videnscenter

Vi har igennem længere tid peget på behovet for et videnscenter for BED – ja for alle spiseforstyrrelser. Der er brug for en samlet adgang til ny, korrekt og opdateret viden om spiseforstyrrelser. Både praktiserende læger, sagsbehandlere og andre fagpersoner efterlyser samlet og tilgængelig viden om spiseforstyrrelser. Som et videnscenter kunne have ansvar for. Så vi ikke også de kommende år vil være nødt til at tale om manglende viden, manglende evaluering, manglende behandling og manglende hjælp til en gruppe af danskere, der har brug for hjælp, har krav på hjælp og gerne vil have hjælp.