Overspisninger begynder tidligere end antaget
Midtvejsresultaterne for vores behandlingsprojekt for personer med BED indikerer en lavere debutalder, end der kendes fra forskningen. Dette skriver sig ind i nyere forskning på området, der tegner et mere differentieret billede af, hvornår BED opstår.
Den gennemsnitlige debutalder for de mest udbredte spiseforstyrrelser er:
Anoreksi: 14 år
Bulimi: 16 år
BED: 23 år
Overspisninger siden barndommen
LMS har længe arbejdet ud fra den viden, at BED typisk debuterer i løbet af 20’erne – en relativt høj debutalder set i forhold til andre spiseforstyrrelser. Derfor er det overraskende, at størstedelen af deltagerne i LMS' BED-behandling har oplevet overspisninger længe før de fyldte 20 år.
Knap en tredjedel af deltagerne angiver faktisk, at deres overspisninger startede, inden de fyldte 11 år. Yderligere 36 % angiver, at de har oplevet overspisninger, inden de fyldte 15 år. Den gennemsnitlige debutalder blandt deltagerne i LMS' BED-behandling er kun 15,7 år.
Sammenlignes disse tal med den debutalder for BED, som vi kender fra forskningen, er det en meget tidlig start på spiseforstyrrelsen. Tallene skal dog ses i lyset af, at de bygger på deltagernes egen og retrospektive vurdering af, hvornår overspisningerne begyndte.
Du kan finde midtvejsevalueringen af LMS' BED-behandling her.
Høj debutalder – men stor varians
Den høje gennemsnitlige debutalder for BED kommer fra store, robuste epidemiologiske studier, ofte baseret på stikprøver med flere tusinde respondenter. Disse studier finder en gennemsnitlig debutalder mellem 22 og 24 år. Men disse studier finder også en varians i debutalderen for BED, der er større end variansen for andre spiseforstyrrelsers debut. Der er simpelthen større forskel på, hvornår spiseforstyrrelsen debuterer hos den enkelte person med BED, end der er, når man for eksempel ser på anoreksi eller bulimi.
Som eksempel på dette finder et studie baseret på svenske registerdata, at debutalderen for BED ligger mellem 14 og 72 år – et meget bredt aldersspænd.
To typer debut?
Nyere forskning har undersøgt dette fænomen nærmere og taler nu om to ”peaks” i debuten for BED.
Disse to peaks kaldes ofte for børne-unge-debut og voksen-debut, dvs. at der skelnes mellem personer med debut før og efter, de er fyldt 18 år.
En tidlig debut synes at være knyttet til et sværere symptombillede samt flere og mere alvorlige komorbiditeter sammenlignet med en senere debut. Desuden er en tidlig debut associeret med flere negative og traumatiske oplevelser i barndommen.
Dengang [da jeg var teenager] var det sådan noget med, at jeg godt kunne spise en pose chips og drikke en liter cola, og relativt set er det jo ret meget, men det er ikke på samme måde som personer med objektive overspisninger. Det var ikke derude, hvor jeg spiste 3-4.000 kalorier på én gang. Det var mindre voldsomt, set objektivt. Men jeg havde klart den dér følelse af at skulle flygte, og jeg blev nødt til at miste kontrollen for at komme derud, hvor jeg blev tilstrækkeligt dulmet.
Børne-unge-debut eller blot risikoadfærd?
At bestemme debuten for BED er altså ikke helt nemt, og det kompliceres yderligere af, at de kliniske overspisningsepisoder, som er en del af diagnosekriterierne for BED, typisk kan være svære at identificere hos børn. Derfor taler forskningen også om en anden type overspisningsepisoder, der optræder i barn- og ungdommen, nemlig spisning med kontroltab (loss of control eating).
Ved spisning med kontroltab oplever barnet kontroltab over sin spisning, men lever ikke nødvendigvis op til de andre kriterier, som kendes fra den kliniske overspisningsepisode – fx at man skal spise en stor mængde mad. Der er altså lempet lidt på kriterierne, og det viser sig, at mange børn og unge oplever denne slags episoder. Denne type overspisning øger risikoen for senere at udvikle fuld BED, og kan altså ses som en form for risikoadfærd for BED.
Alt dette indikerer samlet set, at der skal være et øget fokus på forebyggende indsatser for børn og unge, også når det kommer til BED.
Du kan tilmelde dig LMS' nyhedsbrev og få faglige nyheder direkte i din indbakke her.
Welch, Elizabeth, Andreas Jangmo, Laura M. Thornton, Claes Norring, Yvonne von Hausswolff-Juhlin, Barry K. Herman, Manjiri Pawaskar, Henrik Larsson & Cynthia M. Bulik (2016). ”Treatment-seeking patients with binge-eating disorder in the Swedish national registers: clinical course and psychiatric comorbidity”. BMC Psychiatry 16, s. 163-171.
Jowik, Katarzyna, Agata Dutkiewicz, Agnieszka Słopień & Marta Tyszkiewicz-Nwafor (2020). “A multi-perspective analysis of dissemination, etiology, clinical view and therapeutic approach for binge eating disorder”. Psychiatr. Pol. 54(2), s. 223-238.
Brewerton, Timothy D., Samantha J. Rance, Bonnie S. Dansky, Patrick M. O’Neil, Dean G. Kilpatrick (2014). “A Comparison of Women with Child-Adolescent Versus Adult Onset Binge Eating: Results from the National Women’s Study”. Int J Eat Disord 47, s. 836-843.
Kessler, Ronald C., Patricia A. Berglund, Wai Tat Chiu, Anne C. Deitz, James I. Hudson, Victoria Shahly, Sergio Aguilar-Gaxiola, Jordi Alonso, Matthias C. Angermeyer, Corina Benjet, Ronny Bruffaerts, Giovanni de Girolamo, Ron de Graaf, Josep Maria Haro, Viviane Kovess-Masfety, Siobhan O’Neill, Jose Posada-Villa, Carmen Sasu, Kate Scott, Maria Carmen Viana & Miguel Xavier (2013). “The Prevalence and Correlates of Binge Eating Disorder in the World Health Organization Mental Health Surveys”. Biol Psychiatry 73, s. 904-914.
Marcus, Marsha D. & Melissa A. Kalarchian (2003). “Binge Eating in Children and Adolescents”. International Journal of Eating Disorders 34(1), s. 47-57.
