Nyhed

Politisk aftale giver grund til nyt håb for psykisk sårbare

Den tiårsplan for psykiatrien, som et flertal af Folketingets partier netop har præsenteret, indeholder mange positive og nødvendige indsatser, vurderer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Pige der kigger ud over en sø med ryggen til

Et bredt flertal i Folketinget har netop præsenteret en aftale, der skal lægge grundlaget for en styrkelse af psykiatrien og øvrige indsatser for at bekæmpe mental mistrivsel de kommende ti år. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade vurderer, at aftalen kan være med til at løfte området, så længe finansieringen fortsætter gennem alle ti år.

”Det er meget positivt, at et så bredt flertal i Folketinget har lyttet til Sundhedsstyrelsens klare anbefalinger til, hvor der skal sættes ind for mental trivsel og psykiatrien. Ikke mindst den massive og voksende mistrivsel blandt børn og unge kalder på ambitiøse politiske tiltag, og aftalen er et godt skridt på vejen,” siger Laila Walther.

Hun fremhæver blandt andet lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser som vigtige dele af aftalen, da det vil bidrage til, at færre udvikler behandlingskrævende psykiske lidelser.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har foreslået syv konkrete politiske tiltag, som vil kunne højne trivslen blandt børn og unge. Forslagene fokuserer både på den helt tidlige forebyggende indsats, hurtigere hjælp til børn og unge med begyndende psykiske udfordringer og mere sammenhængende behandling og hjælp til dem, der rammes af psykiske lidelser.

Pengene skal sikres i alle ti år

”Når det kommer til psykiatrien, er det afgørende, at der følger penge med tiltagene, for området har været underfinansieret i årevis. Derfor er det godt at se, at partierne har fundet et betydeligt beløb til indsatserne. Flere hænder er afgørende for at nå i mål med de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen er kommet med,” siger Laila Walther.

Hun understreger dog, at der er behov for, at finansieringen fortsætter i alle ti år. Det er derfor positivt, at aftalen bygger på et bredt flertal i Folketinget.

”Psykiatrien har brug for stabilitet og forudsigelighed. Det gælder ikke mindst økonomisk. Jeg håber derfor, at vi med denne aftale kan forvente, at finansieringen vil fortsætte de kommende ti år, så ambitionerne faktisk kan indfries og ikke blot forbliver tomme løfter,” siger Laila Walther.

Velfungerende samarbejder mellem kommuner og regioner er altafgørende

Den korte aftaletekst berører ikke den strukturelle udfordring, at patienter og borgere i dag oplever store huller i deres forløb, fordi deres kommune og psykiatrien ikke laver sammenhængende planer og indsatser for den enkelte. Det problem må løses, hvis patienterne og borgerne for alvor skal mærke forbedringerne af tiårsplanen, understreger Laila Walther.

”I vores arbejde ser vi gang på gang eksempler på, at mennesker ikke får den støtte, de har brug for, fordi regioner og kommuner ikke taler sammen. I 2021 blev 20 % af de unge under 18 år med anoreksi genindlagt. Det skyldes ofte, at de står alene efter en indlæggelse, selvom de stadig kæmper med spiseforstyrrelsen. Derfor foreslår vi blandt andet, at alle kommuner og regioner ansætter psykiatrikoordinatorer, der har til opgave at skabe et sammenhængende forløb for den enkelte borger både før og efter en indlæggelse,” siger Laila Walther.

Flere midler til forskning vil styrke behandlingen

En stor udfordring for psykiatrien er, at midlerne til forskning er markant mindre end til det øvrige sundhedsvæsen. Derfor er det også et positivt første skridt, at der er ambitioner om et betydeligt beløb til forskning i 2023, men der er også behov for at prioritere forskning i psykiatri efter 2023.

”Også når det kommer til forskningsmidler ligger psykiatrien langt efter resten af sundhedsvæsenet. Men der er et stort behov for at forske i effekten af forskellige behandlingstiltag, så kvaliteten højnes, og samtidig vil mere forskning give psykiatrien et fagligt løft, der vil gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien,” siger Laila Walther.

Ny diagnose mangler finansiering

1. januar 2022 blev tvangsoverspisning – også kaldet binge eating disorder (BED) – en anerkendt diagnose i Danmark. Men kun få offentlige behandlingssteder har tilbud til de op mod 50.000 mennesker, der lider af sygdommen. 

”Der er et stort behov for midler til at udvikle behandling til mennesker, der kæmper med tvangsoverspisning, og til at gennemføre behandlingen. Da vi åbnede for vores behandlingstilbud kort før sommerferien, blev vores venteliste fyldt på et døgn. Efterspørgslen er kæmpestor, og det er derfor helt utilstrækkeligt, at aftalen ikke indeholder finansiering eller tiltag til mennesker med tvangsoverspisning,” siger Laila Walther.