Stigende krav til præstationer skaber mistrivsel
Den ene undersøgelse efter den anden viser, at unges trivsel er under pres. I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ser vi nogle af konsekvenserne i form af spiseforstyrrelser og selvskade. Men hvad er det, der presser de unge?
Noget af det, der kendetegner ungelivet i dag, er, at de unge bliver presset fra mange forskellige sider: De skal klare sig godt i skolen, se godt ud, have det ’rigtige’ fritidsjob, et velfungerende socialt liv, fritidsinteresser. Listen er lang, og samtidig er det vigtigt at vise overskud og dokumentere sin succes på de sociale medier.
Den tyske sociolog og filosof Hartmut Rosa beskriver nutidens samfund som et accelerationssamfund, der er kendetegnet ved, at vi hele tiden skal præstere bedre. Det er ikke længere godt nok at klare sig på niveau med sidste år. Karaktererne skal forbedres, tiden på løbeturen skal forbedres, og det sociale netværk skal udvides. Det mærkes også på skole- og uddannelsesområdet, hvor læringsmålene fremrykkes i grundskolen, ligesom der er stort fokus på tidligt uddannelsesvalg og øgede krav til studieaktivitet på videregående uddannelser.
Det moderne liv er altså i stigende grad præget af forventninger om at præstere og selvoptimere, og det fokus er også flyttet ind i hverdagens sociale fællesskaber. Selv i fritiden fylder tanker om optimering og præstation. Mange unge måler sig op mod forestillingen om det perfekte liv, de ser på sociale medier, men som ofte er iscenesat, redigeret og overdrevent.
Der er meget på spil for de unge – med en underliggende frygt for social og strukturel udelukkelse. Fokus på præstation og acceleration er som udgangspunkt ikke problematisk, men kan være medvirkende til, at flere unge mistrives i dag end for blot 10 år siden.
Hvad kan vi gøre?
Med det store fokus på acceleration og præstation kan det føles skamfuldt ikke at have det godt, og det kan være svært for omverdenen og de unge selv at gennemskue, hvornår læsset tipper, og presset fører til mistrivsel.
Vi skal derfor turde tale med de unge om præstations- og succeskravene. Det kan være en svær samtale, men vi skal ikke være bange for at tage det første skridt og spørge, hvordan den unge har det.
Der er også behov for at skrue ned for tempo- og præstationskrav på skole- og uddannelsesområdet og at styrke mulighederne for alternative veje mod voksenlivet i forskellige hastigheder.
