To regionsrådsformænd om behandling af BED/tvangsoverspisning
Regionsrådsformændene Anders Kühnau (A) fra Region Midtjylland og Ulla Astman (A) svarer på spørgsmål om behandling af BED.
Anders Kühnau, Region Midtjylland
Når en valgkamp er i gang, er der en uskreven regel om, at politikere ikke må blive klædt på til fx interviews af deres embedsmænd. Derfor besvarer Anders Kühnau og Ulla Astman LMSNYTs spørgsmål som spidskandidater for deres parti og ikke som formænd for henholdsvis Region Midt- og Region Nordjylland. Som øverste ledere i regionerne er de ansvarlige for administrationen, men er ikke involveret i driften på hospitalerne.
Er behandlingskapaciteten tilstrækkelig?
Anders Kühnau starter med at forklare, at der er områder, han kun har overordnet kendskab til, herunder behandling af spiseforstyrrelser og behandlingskapacitet. Men:
”Hvis der havde manglet penge til denne patientgruppe, havde jeg hørt om det til vores budgetforhandlinger. Ud af de 40.000-50.000 ramte er det kun de allermest syge, der skal behandles i psykiatrien, og de skal selvfølgelig have hjælp, når de bliver henvist til os.
Det er patienter, der har behov for specialiseret lægehjælp og evt. medicin. Så ja, vi er klar til at behandle svære tilfælde af BED fra næste år. Men det er en prioritering, for havde vi ressourcerne, kunne vi i princippet godt tage flere ind. Men på de hårdt pressede behandlingsafsnit er det de livstruede anoreksipatienter, som prioriteres.”
Behandling af BED i forskellige sektorer
Jeg er sikker på, at behandlingspersonalet i Region Midtjylland er klædt på med den nødvendige viden til at kunne tage sig af patienter med svær BED. Men det er værd at bemærke vores gode resultater med behandling af let til moderat BED, der er baseret på gruppeterapi; det kan man godt se nærmere på.
Det bliver en vigtig opgave at oplyse de praktiserende læger og andre om spiseforstyrrelsen, så de bliver klar til at håndtere de lette til moderate tilfælde. Behandlingen i almen praksis kunne ske i et samarbejde med specialister på hospitalerne.
Kommunerne kunne også have en opgave i forhold til behandling af lette til moderate tilfælde af BED, for måske hører det i virkeligheden under socialpsykiatrien, der er kommunernes område, lige som det forebyggende arbejde er.
Jeg er desuden stor tilhænger af at klare mest muligt i det nære, og her spiller civilsamfundet en vigtig rolle.”
Ulla Astman, Region Nordjylland
"Der er ingen tvivl om, at vi står med en både alvorlig sygdom og en sygdom, der ser ud til at ramme mange. Det er vigtigt, at vi tager godt hånd om den gruppe patienter, når det bliver en selvstændig behandlingsdiagnose.
Mange uafklarede spørgsmål
Det er en problematik, som bekymrer mig meget, ikke mindst set i lyset af, at vi stadig ikke har set nationale retningslinjer for hverken målgruppe, visitation eller behandling – og heller ikke har fået en afklaring på økonomien.
Så længe det ikke er på plads, er det meget svært at tage endeligt stilling til rammerne. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre behandlingen.
Et af de helt store problemer er for mig at se, at vi ikke kender målgruppen. For skal vi lave et behandlingstilbud i Nordjylland for op til 1.000 borgere om året, sådan som det ser ud lige nu med de oplysninger, jeg har set fra Sundhedsstyrelsen, så bliver det en enorm stor opgave – og først og fremmest en enormt vigtig opgave at løse.
Region Nordjylland udgør ca. 11 % af landets borgere, så mit tal bygger på Sundhedsstyrelsens melding om en forventet målgruppe for den regionale psykiatri på 8.000-10.000.
Den viden, der i dag er i psykiatrien, skal bruges meget aktivt sammen med de faglige retningslinjer, som vi har brug for at kende, førend vi kan begynde på kompetenceudviklingen blandt personalet. Vi skal naturligvis udbygge og opbygge den faglige viden, der skal til for at kunne løfte opgaven.
Det er så enormt vigtigt, at behandlingen tager udgangspunkt i det rigtige grundlag og ikke mindst også bliver ens. Derfor er der altså brug for, at vi får målgruppedefinitionen på plads sammen med de faglige retningslinjer i øvrigt, ellers bliver det vanskeligt at sikre et godt behandlingstilbud fra starten af.
Det haster, hvis vi skal nå at blive klar
Tidshorisonten afhænger rigtigt meget af, hvornår netop de nævnte elementer fra Staten er på plads – hvis vi skal være klar til årsskiftet, så haster det MEGET. Vi vil naturligvis bestræbe os på at være klar til at løfte denne her enormt vigtige opgave, men det kræver, at de faglige krav og økonomien fra Staten kommer på plads, og det er oppe over."
