Coronavaccine

Vacciner de svageste først

Der er nu meldt en ny vaccineplan ud. Denne går væk fra tankegangen om at det skal være sundhedsfaglige argumenter der vejer højest, nu er det udelukkende et alderskriterie. Men, husk, at det er der en vej igennem.

Vi har fået en henvendelse fra en af vores brugere, vi kalder hende Maria, som er meget overvægtig, og derfor har en forhøjet risiko hvis hun bliver ramt af Covid-19. Maria er desværre 33 år, og derfor er hun efter den nye plan allersidst i køen til at få en vaccine.

Forældrene er blevet vaccineret, men de skal stadig holde en bobbel rundt om Maria, da hun jo stadig kan blive smittet af forældrene. LMS mener fortsat at mennesker i særlig risiko for komplicerede corona forløb skal forrest i køen.

Det er fornuftigt i den nye vaccinekalender, at de unge vaccineres hurtigt, så de kan komme tilbage til deres uddannelser, men de svageste skal fortsat prioriteres som en gruppe med særlig risiko.

Sundhedsstyrelsen har indført alderskriteriet for at fremskynde processen for alle, da det tidligere system var blevet for indviklet og for tidskrævende. OG så er der stadig muligheden for at man kan komme foran i køen, hvis der er sundhedsfaglige argumenter for det.

Hvis du mener, at der er sundhedsfaglige argumenter for at du skal vaccineres, så skal du tage kontakt til egen læge. Her vil du kunne blive henvist til vurdering i regionen.

LMS anbefaler alle, som enten er stærkt overvægtige eller meget undervægtige til at gå til egen læge og bede om en vurdering fra et hospital på, om det er muligt at få vaccine hurtigere. Det er måske lidt bøvlet, men det er trods alt bedre end at risikere at blive smittet med Covid-19.