Nyhed

Vælg Klogt: undersøgelse af unødvendig behandling i sundhedsvæsnet

Vælg Klogt er et samarbejde mellem læger og patienter via paraplyorganisationerne Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, finansieret af Danske Regioner.

Illustration med et spørgsmålstegn lavet af piller til Vælg Klogt fra Danske Patienter

Sådan skriver Vælg Klogt om den undersøgelse, der skal afdække unødvendig behandling i sundhedsvæsnet:

  • Unødvendig og overflødig behandling er et stort problem i sundhedsvæsenet, også for danske patienter. Internationalt anslår man, at op mod 20% af alle behandlinger og undersøgelser er unødvendige. Det betyder, at man bruger mange ressourcer på noget, der er spild og som kunne være undgået. Det skal organisationen ”Vælg Klogt” gøre op med.
  • Derfor inviterer vi nu læger, lægevidenskabelige selskaber, patienter og pårørende og deres patientforeninger til at fortælle, hvad der er unødvendigt, og hvad vi skal gøre mindre af.
  • Det kan være undersøgelser, prøver, kontroller eller samtaler, der bliver gentaget, virker som spild af tid eller som noget, der ikke gavner.
  • Gå ind på Vælg Klogts hjemmeside og kom med jeres forslag til, hvor der er unødvendig eller spildt behandling i sundhedsvæsenet. Ud af alt input, skal der vælges seks områder, som skal blive til nye Vælg Klogt-anbefalinger.