Michelle Skov Blagdon

Michelle Skov Blagdon

1. suppleant

Jeg har været frivillig i Foreningen siden 2022 som peerstøtte. Jeg meldte mig som frivillig, da jeg ønskede at bidrage med min tid og ressourcer til mennesker, som har en spiseforstyrrelse inde på livet. Jeg ved af erfaring, at vejen ud af en spiseforstyrrelse kan være lang og ensom, hvorfor jeg ville give min støtte videre.

Derudover er foreningens arbejde i samfundet utrolig vigtigt for mig at udbrede. Det var en af grundene til, at jeg i 2023 indgik et samarbejde med foreningen om at producere podcasten Håb i kaos, som sætter fokus på netop livet i og efter recovery fra en spiseforstyrrelse. Podcasten er også skabt med et ønske om at synliggøre og udbrede kendskabet til foreningen. Dette samarbejde har kun gjort mig mere nysgerrig og tændt på at indgå i foreningens bestyrelsesarbejde. 

I bestyrelsen bidrager jeg med min baggrund som cand. scient. idræt, hvorfra jeg har dybdegående viden om og indblik i den gensidige interdependens mellem idræt, individ og samfund og de problematikker og udfordringer, som kan opstå relateret til krop, mad og bevægelse hos unge såvel som voksne gennem livet. Jeg arbejder til daglig som udvikling- og implementeringskonsulent i Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.