Rushy Rashid

Næstformand (hun/hende)

Jeg har som bestyrelsesmedlem været med til at igangsætte processen med at professionalisere Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. I foreningen tilvejebringer vi den nødvendige dokumentation, der skal til, for at råbe de ansvarlige op, så dem, der har brug for hjælp, også kan få hjælp.

Jeg har mange års erfaring som journalist, tilrettelægger, redaktør, reporter og vært på radio og tv. Ved siden af arbejdet som journalist har jeg siddet i adskillige bestyrelser. Store som små. Jeg er medlem af styregruppen bag Natteravnene, har blandt andet været medlem af bestyrelsen for Fonden for Socialt Ansvar og i Hovedbestyrelsen for Dansk Røde Kors, hvor jeg var med til at lægge de overordnede linjer for arbejdet med blandt andet manifestet, ændringer i organisationen, politisk kommunikation, asyl, etik i kommunikation og fundraising i diverse mindre udvalg og arbejdsgrupper. Desuden har jeg været ambassadør for forskellige organisationer, blandt andet Ibis, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Jeg arbejder i dag som associeret partner og headhunter i Hudson Nordic, og qua mit arbejde har jeg bidraget til at professionalisere foreningens rekrutteringsproces. Derudover har jeg et meget forgrenet netværk, jeg kan trække på i forskellige sammenhænge.