Tvangsoverspisning (BED)

Mere

Tvangsoverspisning er den mest hyppige spiseforstyrrelse, og det anslås, at mellem 40.000-50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen.
Hvis man har tvangsoverspisning, har man tilbagevendende episoder med overspisning, hvor indtaget af mad kommer ud af kontrol og efterfølges af en følelse af skam og skyld. Tvangsoverspisning bliver også ofte kaldt BED, hvilket oprindeligt kommer af den engelske betegnelse 'Binge Eating Disorder'.

Tvangsoverspisning (BED) er en spiseforstyrrelse, der karakteriseres ved tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger (binges), hvor en stor mængde mad indtages inden for et kort tidsrum og uden nogen form for kompenserende adfærd, som fx opkastninger [1].

Overspisningerne opleves som et tab af kontrol og er efterfulgt af en følelse af skam, skyld, væmmelse over sig selv og lavt selvværd. For at leve op til diagnosekriterierne for BED skal man overspise mindst en gang om ugen over en periode på minimum 3 måneder [1, 2].

Negative følelser og tanker er særligt med til at fremprovokere overspisningsepisoderne, hvor maden bliver det, personen tyer til for at dulme sorg, vrede eller andre negative følelser. Under en overspisning indtages en meget stor mængde af mad, også selvom personen ikke føler fysisk sult. Oftest bliver maden indtaget hurtigere end normalt, og indtil personen føler sig ubehagelig mæt. Overspisningerne foregår ofte i hemmelighed, da personer med BED generelt er flove over overspisningerne og deres tab af kontrol over indtaget af mad [3].

Undersøgelser har vist, at der er flere forskellige former for risikoadfærd forbundet med udviklingen af BED, hvilket fremgår af følgende skema:

udklip BED risikoadfærd

 

[1] Sundhedsstyrelsen (2016) Lokaliseret d. 02.10.17 på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/spiseforstyrrelser
[2] American Psychiatric Association (2013) ‘Feeding and Eating Disorders’ I: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition, DSM-5. American Psychiatric Publishing, Fifth edition, s. 329-354
[3] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266

For dig, der vil vide mere om BED
Hvad er BED?

BED er den mest hyppige spiseforstyrrelse med en forekomst på 2-5 % af den voksne befolkning på verdensplan. Det er dog samtidig en meget overset og ukendt spiseforstyrrelse, som mange mennesker slet ikke ved eksisterer [1]. Den gennemsnitlige anslåede forekomst for kvinder ligger på 3,5 % og på 2 % for mænd, hvilket er mere end dobbelt så højt som anoreksi og bulimi [2].

Der findes ingen danske tal for udbredelsen, men på baggrund af internationale undersøgelser er det estimeret, at mellem 40.000-50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED, hvoraf ca. 1/3 er mænd [2, 3].

Debutalderen for BED ligger typisk omkring de sene teenageår og op til starten af tyverne [4].

 

[1] Hutson P H, Balodis I M & Potenza M N (2017) Binge-eating disorder: Clinical and therapeutic advances. Pharmacology and Therapeutics, Elsvier (article in press)
[2] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266
[3] Sundhedsstyrelsen (2016) Behandling af Binge Eating Disorder (BED) – Sammenfatning af resultater fra to statspuljeprojekter. Lokaliseret d. 02.10.17 på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/~/media/288A21E0C68446829107EA9B64EB85D9.ashx
[4] Welch E, Jangmo A et al. (2016) Treatment-seeking patients with binge-eating disorder in the Swedish national registers: clinical course and psychiatric comorbidity. BMC Psychiatry, 16:163, s. 1-8

Symptomer

BED er en spiseforstyrrelse, der er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger (binges), hvor en stor mængde mad bliver indtaget inden for et kort tidsrum, uden nogen form for kompenserende adfærd, som fx opkastninger eller overdreven motion [1]. Derudover er der flere andre karakteristika ved personer med BED, fx lavt selvværd, følelsen af at være forkert og ofte et stort fokus på at tabe sig.

En følelse af at miste kontrollen

De tvangsmæssige overspisninger opleves som et tab af kontrol og er efterfulgt af en følelse af skam, skyld, væmmelse over sig selv og lavt selvværd. For at leve op til diagnosekriterierne for BED skal man overspise mindst en gang om ugen over en periode på minimum 3 måneder [2]. Under en overspisning indtager man en meget stor mængde af mad, også selvom der ikke føles fysisk sult. Oftest indtages maden hurtigere end normalt, og indtil personen føler sig ubehagelig mæt. [1, 3]. Tvangsaspektet i lidelsen handler derfor om at miste kontrollen over madindtaget og ikke om tvangstanker- eller handlinger på samme måde, som man fx ser ved OCD (Obsessive Compulsive Disorder).

Mad som redskab til at dulme negative følelser

Negative følelser og tanker er særligt med til at fremprovokere overspisningsepisoderne, hvor maden bliver dét vedkommende tyer til for at dulme sorg, vrede, længsel efter kærlighed og nærhed eller andre negative følelser. Mens overspisningen finder sted, oplever personen en ro, og at disse svære følelser forsvinder eller dulmes. Overspisningerne foregår tit i hemmelighed for andre, da personer med BED ofte er flove over overspisningerne og deres tab af kontrol over indtaget af mad [3].

Er overvægt et symptom på BED?

Noget af det mest karakteristiske ved BED, ud over tvangsoverspisningerne, er, at en stor del af de personer, som lider af BED (op mod 83%) samtidig er eller bliver overvægtige [4, 5, 6, 7]. Dog er det vigtigt at pointere, at overvægt ikke er et af diagnosekriterierne for BED – det er et karakteristika, men ikke et kriterie, hvilket også er en af de ting, der adskiller BED fra livsstilsbetinget overvægt [2]. Der kan være mange forskellige årsager og baggrunde for en livsstilsbetinget overvægt, hvor der netop ikke ligger en psykisk sygdom bag. Personer med BED har stor risiko for at blive overvægtige på grund af overspisningerne og den store mængde af mad, personen indtager over et kort tidsrum uden nogen form for kompenserende adfærd.

BED adskiller sig fra andre spiseforstyrrelser

Det tyder på, at BED adskiller sig fra fx anoreksi og bulimi i forhold til den måde, personen opfatter spiseforstyrrelsen på. Personer med anoreksi og bulimi opfatter spiseforstyrrelsen som noget, der harmonerer med deres opfattelse af sig selv, og at spiseforstyrrelsen er noget, der hjælper dem med at fjerne dem fra det, som føles svært eller forkert. Derimod føler personer med BED, at spiseforstyrrelsen gør dem forkerte, og de har generelt et større ønske om at modtage behandling [8].

Føler sig forkert

Personer med BED føler sig ofte stigmatiserede og forkerte, især på grund af deres overvægt. Stigmatiseringen opleves fx på arbejde, i skole og under kontakt med sundhedsvæsenet. Undersøgelser har vist, at sundhedsprofessionelle opfatter deres overvægtige patienter negativt og har mindre respekt for dem, jo højere deres BMI er. Oplevelsen af stigmatisering kan potentielt være en medvirkende årsag til, at personer med BED har svært ved at opsøge behandling [9].

 

[1] Sundhedsstyrelsen (2016) Lokaliseret d. 02.10.17 på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/spiseforstyrrelser
[2] American Psychiatric Association (2013) ‘Feeding and Eating Disorders’ I: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition, DSM-5. American Psychiatric Publishing, Fifth edition, s. 329-354
[3] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266
[4] Hutson P H, Balodis I M & Potenza M N (2017) Binge-eating disorder: Clinical and therapeutic advances. Pharmacology and Therapeutics, Elsvier (article in press)
[5] Hecht L K & Schousboe B H (2012) ‘Diagnoser’ I: (red.) Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling Psykiatrifondens forlag, 1. udgave, 1. oplag, København, s. 21-30
[6] Thornton L M, Watson H J et al. (2017) Binge-Eatibng Disorder in the Swedish National Registers: Somatic Comorbidity. International Journal of Eating Disorders 50:1, s. 58-65
[7] Olguin P, Fuentes M et al. (2017) Medical comorbidity of binge eating disorder. Eat Weight Disorder, Volume 22, s. 13-26
[8] ViOSS (2016) Erfaringsopsamling om Binge Eating Disorder (BED). Lokaliseret 16.10.17 på: https://www.vioss.dk/web/uploads/Evalueringsrapport_BED.pdf
[9] Citrome L (2017) Binge-Eating Disorder and Comorbid Conditions: Differential Diagnosis and Implications for Treatment. The Journal of Clinical Psychiatry, Volume 78, suppl. 1, s. 9-13

Årsager

Årsagerne til BED er en kombination af både indre og ydre faktorer (multifaktoriel sygdom*), der kan deles op i tre kategorier; disponerende faktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer [1, 2].

Disponerende faktorer

De disponerende faktorer for udviklingen af BED kræver, ligesom andre spiseforstyrrelser, at man først og fremmest er genetisk disponeret. Derudover tyder det på, at der findes specifikke karakteristika i hjernefunktionen ved personer med BED, der adskiller sig fra personer uden BED, men denne forskning er endnu meget begrænset [1, 3].

Ligeledes er der forskellige miljøfaktorer, herunder stressfulde oplevelser, som ligger til grund for, at personer udvikler BED [4]. Belastende familieforhold, som alkoholmisbrug, tidlige traumer, fysiske og seksuelle overgreb eller andre former for omsorgssvigt, er disponerende faktorer, der potentielt har en indvirkning. ’Slankepres’ fra familie og venner og forsøg på vægttab kan også øge risikoen for at udvikle BED. Det tyder også på, at personer med perfektionistiske karaktertræk har større risiko for udvikling af BED [2].

Derudover har samfundets stigende fokus på kroppen og bestemte kropsidealer medført, at kroppen er blevet en markør, der signalerer ens identitet og personlighed. Disse samfundsmæssige idealer kan være svære at leve op til, og resulterer hos mange i dårligt selvværd. Dette bliver der også peget på som en disponerende risikofaktor i forhold til udvikling af BED og andre spiseforstyrrelser [2].

Udløsende faktorer

De udløsende faktorer for BED, og dermed tvangsoverspisningsepisoder, kan være oplevelse af konflikter, tab, svigt, aktuelle traumer, ændring i livssituation, mobning, præstationskrav og tiltagende slankeadfærd [2]. En uheldig kommentar fra en kollega på arbejdet kan være nok til at udløse et behov for overspisning.

Vedligeholdende faktorer

De vedligeholdende faktorer for BED kan være omgivelsernes reaktion på spiseforstyrrelsen, og sygdommens funktion i forhold til at regulere svære følelser og at kunne dæmpe den indre uro. De forstyrrede spisevaner kan desuden medvirke til fejlernæring. Det kan føre til depression, følelsesmæssig ustabilitet, udmattelse og søvnbesvær, som også kan vedligeholde trangen til overspisning [2].

Traumer i barndommen

Som nævnt ovenfor, kan traume i forskellige sammenhænge og af forskellig grad også være en disponerende og udløsende faktor for BED. Traumerne kan være seksuelt misbrug, fysisk og psykisk mishandling, mobning, omsorgssvigt m.fl. [5, 6]. Seksuelt misbrug er den type af traume i barndommen, der er den stærkeste risikofaktor i forhold til tvangsmæssige overspisninger og BED. Fysisk og seksuel mishandling i barndommen øger risikoen for utilfredshed med egen krop, tvangsoverspisning og overvægt. Man ser også højere tilstedeværelse af traume i barndommen hos personer med BED i forhold til personer uden BED [5, 6]. Traumerne kan både have en indflydelse på personernes udvikling af overvægt, tvangsmæssige overspisninger og BED samt andre psykiske lidelser.

 

*Årsag til sygdom er en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer

 

[1] Hutson P H, Balodis I M & Potenza M N (2017) Binge-eating disorder: Clinical and therapeutic advances. Pharmacology and Therapeutics, Elsvier (article in press)
[2] Hecht L K & Schousboe B H (2012) ‘Diagnoser’ I: (red.) Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling Psykiatrifondens forlag, 1. udgave, 1. oplag, København, s. 21-30
[3] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266
[4] Berg C K, Torgersen L et al. (2011) Factors Associated with Binge Eating Disorder in Pregnancy. International Journal of Eating Disorders, volume 44, s. 124-133
[5] Welch E, Jangmo A et al. (2016) Treatment-seeking patients with binge-eating disorder in the Swedish national registers: clinical course and psychiatric comorbidity. BMC Psychiatry, 16:163, s. 1-8
[6] Palmisano G L, Innamorati M & Vanderlinden J (2016) Life adverse experiences in relation with obesity and binge eating disorder: A systematic review. Journal of Behavioral Addictions, volume 5(1), s. 11-31

Konsekvenser

Overvægt

Overvægt er et typisk symptom på og en konsekvens af BED. Det anslås, at ca. 8 %, af dem der er overvægtige (BMI >25), har BED. Ud fra det formoder man, at blandt ekstremt overvægtige personer, forekommer tvangsoverspisning hos helt op til 50% [1, 2]. Jo højere vægt en person har, desto højere er risikoen for, at vedkommende samtidig har BED. Blandt dem, der søger behandling for deres overvægt, i form af hjælp fra en diætist eller fedmeoperationer, har op mod 15 % BED [2].

Kan man være normalvægtig og have BED?
Langt de fleste, der har BED, er samtidig overvægtige, netop på grund af overspisningerne. Andelen af dem, der har BED og samtidig er normalvægtige, ligger mellem 17-30% [3]. Det anslås, at op mod 50% af dem, der har BED, har et BMI over 30 og går under kategorien ’svær overvægt’ (fedme) [4].

Psykisk sygdom i relation til BED

Personer med BED har ofte også andre psykiske sygdomme. Undersøgelser viser, at 4 ud af 5 voksne med livslang BED har minimum én anden psykisk sygdom, og ca. hver anden har tre eller flere andre psykiske sygdomme. BED er umiddelbart den spiseforstyrrelse, hvor psykisk komorbiditet* er mest hyppig [5, 6].

Hvilke psykiske sygdomme ses hyppigt?
Undersøgelser viser, at depression forekommer hos 50-60% af personer med BED. Det er den psykiske sygdom, der er mest hyppig hos personer med BED [2, 7]. Angst ses hos ca. 40-50% af personer med BED. Andre psykiske sygdomme, der forekommer ofte, er bipolare lidelser, PTSD (Posttraumatic Stress Disorder) og ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) [7, 8].

Tilstedeværelse af en anden spiseforstyrrelse
Undersøgelser har vist, at personer med BED langt oftere har haft anoreksi eller bulimi tidligere, i forhold til personer uden BED. Overgangen fra en spiseforstyrrelse til en anden ses oftest hos personer med anoreksi og bulimi. Hvorvidt personer med BED også senere er i højere risiko for at udvikle en anden spiseforstyrrelse, er der endnu meget begrænset viden om [8].

Er overvægt en risikofaktor for psykisk komorbiditet?
Psykisk komorbiditet forekommer hyppigere ved overvægtige personer med BED i forhold til normalvægtige personer med BED [9]. Spiseforstyrrelsen i sig selv øger risikoen for anden psykisk sygdom, men overvægt er en faktor, der forøger risikoen yderligere [7].

Fysisk sygdom i relation til BED

Undersøgelser viser, at BED er forbundet med en øget risiko for forekomst af en række fysiske sygdomme [2].

Risiko for livsstilssygdomme
Personer med BED har mere end dobbelt så stor risiko for at have fedme omkring organer i maveregionen, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol m.fl. (det man i fagsprog kalder metabolisk syndrom) sammenlignet med personer uden BED [6]. Disse tilstande er en form for ”livsstilssygdom”, der medvirker til en øget risiko for at udvikle forskellige fysiske sygdomme som fx hjerte- karsygdomme eller sukkersyge type 2 (diabetes type 2). Fedme omkring maveregionen, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol m.fl. er typisk relateret til overvægt og fedme. Undersøgelser har vist, at disse tilstande hyppigere opstår hos mænd med BED end hos kvinder med BED [5].

Hvilke fysiske sygdomme ses hyppigt?
Undersøgelser har vist, at en af de fysiske sygdomme, der ses hyppigt hos personer med BED, er diabetes [4, 10]. Personer med BED har op til 9 gange større risiko for at udvikle diabetes type 2 i forhold til personer uden BED [10].

Personer med BED har også en forøget risiko for forskellige autoimmune sygdomme (når immunsystemet angriber kroppens eget væv), fx ledegigt [11]. Hos kvinder er der også fundet en sammenhæng mellem BED og tidlig menstruation, menstruel dysfunktion og højere fødselsvægt hos deres børn [5]. Personer med BED har også øget risiko for dårlig søvn, hovedpine og nakkesmerter i forhold til personer uden BED [6, 12].

Hvorfor opstår de fysiske sygdomme?
BED i sig selv øger risikoen for anden fysisk sygdom, fx diabetes, mens overvægt er en faktor der forøger risikoen yderligere. Undersøgelser har netop vist en betydelig højere risiko for udvikling af en række fysiske sygdomme hos normalvægtige personer med BED i forhold til normalvægtige personer uden BED [4, 6, 8].

Øget risiko for tidlig død og selvmord

Personer med spiseforstyrrelser har generelt en forhøjet risiko for tidlig død i forhold til personer uden spiseforstyrrelser [13]. Undersøgelser har vist, at personer med BED har 1,5-2,3 gange så stor risiko for tidlig død i forhold til raske personer [14, 15, 16]. Den forøgede risiko skyldes blandt andet, at der hos personer med BED samtidig er en øget risiko for selvmord.

Op mod hver fjerde person med BED har haft selvmordstanker, og op mod hver ottende har forsøgt at begå selvmord [17]. Personer med BED har 1,5-2 gange så stor risiko for selvmord, som personer uden BED. Hvis personen samtidig lider af svær depression, øges risikoen yderligere, og vedkommende vil have op til 3,6 gange så stor risiko for at begå selvmord [8].

 

* Tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden den primære sygdom.

 

[1] Sundhedsstyrelsen (2016) Lokaliseret d. 02.10.17 på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/spiseforstyrrelser
[2] Hecht L K & Schousboe B H (2012) ‘Diagnoser’ I: (red.) Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling Psykiatrifondens forlag, 1. udgave, 1. oplag, København, s. 21-30
[3] Hutson P H, Balodis I M & Potenza M N (2017) Binge-eating disorder: Clinical and therapeutic advances. Pharmacology and Therapeutics, Elsvier (article in press)
[4] Thornton L M, Watson H J et al. (2017) Binge-Eatibng Disorder in the Swedish National Registers: Somatic Comorbidity. International Journal of Eating Disorders 50:1, s. 58-65
[5] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266
[6] Citrome L (2017) Binge-Eating Disorder and Comorbid Conditions: Differential Diagnosis and Implications for Treatment. The Journal of Clinical Psychiatry, Volume 78, suppl. 1, s. 9-13
[7] Cossrow N, Pawaskar M et al. (2016) Estimating the Prevalence of Binge Eating Disorder in a Community Sample From the United States; Comparing DSM-IV-TR and DSM-5 Criteria. J Clin Psychyatry, volume 77 (8), s. e968-e974
[8] Welch E, Jangmo A et al. (2016) Treatment-seeking patients with binge-eating disorder in the Swedish national registers: clinical course and psychiatric comorbidity. BMC Psychiatry, 16:163, s. 1-8
[9] Palmisano G L, Innamorati M & Vanderlinden J (2016) Life adverse experiences in relation with obesity and binge eating disorder: A systematic review. Journal of Behavioral Addictions, volume 5(1), s. 11-31
[10] Raevuori A, Suokas J et al. (2015) Highly Increased Risk of Type 2 Diabetes in patients with Bing Eating Disorder and Bulimia Nervosa. International Journal of Eating Disorders, volume 48 (6), s. 555-562
[11] Raevuori A, Haukka J et al. (2014) The Increased Risk for Autoimmune Diseases in Patients with Eating Disorders. PLoS ONE, volume 9, Issue 8, s. 1-11
[12] Olguin P, Fuentes M et al. (2017) Medical comorbidity of binge eating disorder. Eat Weight Disorder, Volume 22, s. 13-26
[13] Schaumberg K, Welch E et al. (2015) The Science Behind the Academy for Eating Disorders’ Nine Truths About Eating Disorders. Eur. Eat. Disorders Rev. Volume 25, s. 432-450
[14] Suokas J T, Suvisaari J M et al. (2013) Mortality in eating disorders: A follow-up study of adult eating disorder patients treated in tertiary care, 1995-2010. Psychiatry Research, Elsevier, Volume 210, s. 1101-1106
[15] Maximilian M, Fichter M D & Quadflieg N (2016) Mortality in Eating Disorders – Results of a Large Prosepctive Clinical Longitudinal Study. International Journal of Eating Disorders, Volume 49 (4), s. 391-401
[16] Smink F R E, Hoecken D v & Hoeck H W (2012) Epidemiology of Eating Disorders: Incidence, Prevalence and Mortality Rates. Current Psychiatry Reports, Volume 14, s. 406-414
[17] Smith A R, Zuromski K L & Dodd D R (2017) Eating disorder and suicidality: what we know, what we don’t know, and suggestions for future research. Current Opinion in Psychology, Elsevier, Volume 22, s. 63-67

Kvinder og mænd

BED er den spiseforstyrrelse, som flest mænd lider af – ca. 1/3 af personer med BED er mænd [1]. På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinderne, der søger behandling for BED [2].

Årsagen til, at langt flere kvinder end mænd søger behandling for BED, er endnu uvis. Mænd går generelt mindre til lægen og søger sjældnere behandling, men det kan også tænkes, at nogle mænd kan have svært ved at identificere sig med diagnosekriterierne for BED, fx følelsen af kontroltab. Derudover har spiseforstyrrelser i mange år generelt i samfundet været anset som en kvindesygdom. Dette kan også være en årsag til, at det kan være sværere for mændene at blive set som en person med en spiseforstyrrelse og/eller acceptere sig selv som en person med spiseforstyrrelse.

 

[1] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266
[2] Welch E, Jangmo A et al. (2016) Treatment-seeking patients with binge-eating disorder in the Swedish national registers: clinical course and psychiatric comorbidity. BMC Psychiatry, 16:163, s. 1-8

Graviditet

Undersøgelser har vist, at op mod hver anden gravid, der opfylder diagnosekriterierne for BED, først har udviklet sygdommen efter, vedkommende er blevet gravid [1]. Dette kan skyldes, at graviditet i sig selv er en stor livsomvæltning, både fysisk og psykisk, og netop store livsomvæltninger kan være en udløsende faktor for udvikling af spiseforstyrrelser hos personer, der i forvejen er disponerede og sårbare.

Udvikling af BED under en graviditet, hos kvinder der i forvejen er disponerede og sårbare, kan først og fremmest skyldes, at graviditets-relaterede hormoner har en indvirkning på gravide kvinders appetit og humør. De spiser mere og kan fx opleve store humørsvingninger [2]. Derudover er der også en teori om, at nogle gravide kvinder får en ”laissez-faire” holdning til uhæmmet spisning, da de har en opfattelse af, at de alligevel vil tage på under graviditeten. Nogle gravide kvinder begynder måske også at overspise som trøst for tab af kontrol over kroppens forandringer under graviditeten [1].

Ligeledes viser undersøgelser, at kvinder med BED har større risiko for søvnproblemer - både før, under og efter en graviditet - end kvinder uden BED [2].

 

[1] Berg C K, Torgersen L et al. (2011) Factors Associated with Binge Eating Disorder in Pregnancy. International Journal of Eating Disorders, volume 44, s. 124-133
[2] Ulman T F, Holle A V et al. (2012) Sleep Disturbancews and Binge Eating Disorder Symptoms during and after Pregnancy. SLEEP, volume 35, nr. 10, s. 1403-1411

Behandling

Der er udviklet og testet flere forskellige psykoterapeutiske behandlingsmuligheder til patienter med BED. Nogle er udviklet ud fra terapeutiske behandlingsmetoder, der oprindeligt er brugt til behandling af fx bulimi.

Typer af terapeutisk behandling

De mest anerkendte og anvendte behandlingsmetoder for BED er forskellige former for terapi:

  • Kognitiv adfærdsterapi
  • Interpersonel psykoterapi
  • Adfærdsmæssig vægttabsterapi
  • Dialektisk adfærdsterapi

[1, 2, 3]

Kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi er internationalt de mest anvendte terapeutiske behandlingsmetoder, der har vist både kortsigtet og langsigtet reduktion af overspisningsepisoder hos personer med BED. Disse to behandlingsmetoder retter sig dog ikke mod vægttab, hos de personer der måtte have behov for det, og de problematikker, som overvægt og fedme kan afføde (fx forhøjet blodtryk, diabetes m.fl.). Adfærdsmæssig vægttabsterapi er derimod mere effektiv i forhold til vægttab, men er mindre effektiv i forhold til fx overspisningsepisoderne, og henvender sig derfor knap så meget til de diagnostiske symptomer på spiseforstyrrelsen. Der anvendes også andre former for terapi, fx dialektisk adfærdsterapi, men denne terapiform er endnu ikke anvendt i lige så stort omfang, som de tre ovenstående [1].

Der er forskel på, hvordan de terapeutiske metoder er bygget op, hvilke resultater de stiler mod, og dermed hvilke typer af patienter med BED, de er bedst egnet til. Behandleren bør i den konkrete situation vurdere hvilken terapeutisk behandlingsmetode, der er mest hensigtsmæssig for den pågældende person med BED [1]. 

Kan BED behandles med medicin?

På nuværende tidspunkt findes der ikke en etableret medicinsk behandling mod BED, men man er begyndt at undersøge effekten af terapeutisk behandling kombineret med forskellig medicinsk behandling.

Indtil nu tyder det på, at medicinsk behandling alene har en mere begrænset og kortsigtet effekt i forhold til de forskellige terapeutiske behandlinger, der har vist mere langsigtede behandlingsresultater [4].

Behandling i Danmark

På trods af at BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse, er der meget begrænsede muligheder for behandling af BED i Danmark. Der er endnu ikke etableret et konkret behandlingstilbud til personer med BED. Dette skyldes formentlig først og fremmest, at spiseforstyrrelsen er forholdsvis ukendt i samfundet og ikke er en selvstændig diagnose, og derfor har der ikke været prioriteret midler til behandling. Indtil nu har to forsøg med behandling, hos henholdsvis Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, vist, at der er et stort behov for behandling af BED, og at behandling med psykoterapi har en positiv effekt [5].

LMS tilbyder på nuværende tidspunkt gratis rådgivningssamtaler og støttegrupper for personer med BED. Se nærmere på følgende link:

https://hjaelp.lmsos.dk/

 

[1] Grilo C M (2017) Psychological and Behavioral Treatments for Binge-Eating Disorder. The Journal of Clinical Psychiatry, Volume 78, suppl., s. 20-24
[2] Grilo C M, Reas D L & Mitchell J E (2016) Combining Pharmalogical and Psychological Treatments for Binge Eating Disorder: Current status, Limitations, and Future Directions. Current Psychiatry Reports, Volume 18, hæfte 6, s. 1-11
[3] Hilbert A, Hildebrandt T et al. (2015) Rapid Response in Psychological Treatment for Binge-Eating Disorder. J Consult Clin Psychol., volume 83 (3), s. 649-654
[4] Reas D L & Grilo C M (2016) Pharmalogical Treatment of Binge Eating Disorder: Update Revies and Synthesis. Expert Opin Pharmacother, volum 16 (10), s. 1463-1478
[5] Sundhedsstyrelsen (2016) Spiseforstyrrelser. Lokaliseret d. 02.10.17 på: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/psykisk-sygdom/sygdomme/spiseforstyrrelser

Udsigt for fremtiden

BED er en forholdsvis ukendt og underbehandlet sygdom i samfundet – mange mennesker ved slet ikke, at den eksisterer. Der er mange personer med BED, som ikke har været klar over deres problem og symptomerne på BED, før de direkte er blevet konfronteret med dem i TV, blade eller er blevet spurgt om dem af en sundhedsprofessionel. Det tyder derfor på, at der potentielt kan være mange personer, som har BED, uden at være klar over det [1]. Ligeledes har undersøgelser vist, at mange læger heller ikke kender til sygdommen [2].

Den manglende viden kan også være en medvirkende årsag til, at mange personer med BED ikke bliver behandlet for deres sygdom, eller evt. fejlbehandles. Undersøgelser viser netop, at der på nuværende tidspunkt er mange personer med BED, som har en opfattelse af, at læger primært fokuserer på at behandle deres fysiske symptomer, som fx overvægt, frem for at tale med dem om deres psykiske problemer. Det kan resultere i, at sygdommen forbliver ubehandlet eller ligefrem forværres [1].

På nuværende tidspunkt er BED ikke en selvstændig diagnose i den europæiske diagnosemanual ICD, som anvendes i Danmark. BED registreres i stedet under ’andre spiseforstyrrelser’. BED har siden 2013 været en selvstændig diagnose i den amerikanske diagnosemanual med specifikke diagnosekriterier.

Den 18. juni 2018 offentliggjorde WHO indholdet af den nye version af ICD-manualen. I ICD-11 er BED blevet en selvstændig diagnosekategori. Det forventes, at den nye kategorisering af BED i ICD-11 vil få stor indflydelse på, hvilke behandlingsmuligheder, der med tiden vil være for personer i Danmark, der lider af BED. Det forventes også, at samfundet vil blive mere oplyst om sygdommen, og langt flere personer med BED vil blive opsporet og behandlet.

En undersøgelse lavet hos Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS) har netop understreget, hvor vigtigt det er, at information om spiseforstyrrelsen kommer ud i sundhedssystemet og befolkningen. Undersøgelsen har nemlig vist, at personer med BED oplever dét at få en diagnose og finde ud af, at der er andre, der har det ligesom én selv, som noget positivt.

 

[1] Citrome L (2017) Binge-Eating Disorder and Comorbid Conditions: Differential Diagnosis and Implications for Treatment. The Journal of Clinical Psychiatry, Volume 78, suppl. 1, s. 9-13
[2] Guerdjikova A I, Mori N et al. (2017) Binge Eating Disorder. Psychiatric Clinics of North America. Elsvier, Volume 40, hæfte 2, s. 255-266

Sidst opdateret: 29.06.18

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af BED

Karakteristisk for patienter med BED er episoder med tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulation. De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig sekundær fedme. Sygdommen kan starte med overspisningsepisoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme i starten af 30’erne. Patienterne kan også have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen. Ofte forsøger patienterne at bekæmpe overvægten i mange år, før de søger egentlig behandling.

Typisk adfærd

Diæt har en central rolle i patienternes bestræbelser på at tabe sig. De er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt og vægt. De ønsker at blive slanke eller blot normalvægtige. De sætter tit strenge normer for, hvad de må spise, men kan ikke overholde det. Spisemønsteret er kaotisk, og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen. Fysisk inaktivitet følger for de flestes vedkommende med den tiltagende vægt og ledsagende stigmatisering.

Psykiske symptomer

Patienterne har lavt selvværd, er depressive og skamfulde over ikke at kunne kontrollere deres spisning eller vægt. Den manglende indre kontrol gør patienterne mere og mere opgivende, og de depressive symptomer er ofte resultatet af en sådan længerevarende psykologisk proces. De udsættes eventuelt for diskriminering i skolen, på arbejdet og i fritiden. De føler sig iagttaget og nedvurderet af andre og isolerer sig socialt, fordi de synes, at andre både er dygtigere og pænere. Tankerne kredser om mad og vægt, og der bruges meget tid på at købe ind til og planlægge overspisningerne og slankekurene. Mange patienter opfatter selv, at de har et misbrugslignende forhold til mad. Selve overspisningsepisoderne bruges i et forsøg på at undgå at mærke eller opnå ro i det indre følelsesliv præget af blandt andet ensomhed og angst.

Legemlige symptomer

De betydelige fysiske følgetilstande ved BED skyldes dels fedme, dels reduceret fysisk aktivitet. Risikoen for følgesygdomme stiger med varigheden og graden af overvægt. ”Æbleformen” med øget fedtmængde lokaliseret i bughulen udgør en større risiko for helbredskomplikationer end ”pæreformen”, med øget fedtmængde på hofter og lår. Det skyldes især, at det fedt, der ligger tæt på de store organer og blodkar i bughulen, medfører forstyrrelser i kroppens stofskifte, bl.a. i form af det såkaldte insulinresistenssyndrom (lavt HDLkolesterol og højt triglycerid, forhøjet blodtryk, nedsat glukosetolerance og forstyrrelser i blodets koagulationssystem). Overvægt øger således risikoen for udviklingen af type-2-diabetes, hjerte-/karsygdom, visse cancerformer, galdesten, urinsyregigt, slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser.

Forløb og prognose

Behandling fører til, at overspisningsepisoderne på kort sigt reduceres hos 60-90% af patienterne.

Vægtreduktion er sværere at opnå, og der er foreløbig kun sparsom viden om prognosen på længere sigt. En follow-up undersøgelse viste, at hovedparten af patienterne efter 6 år ikke længere havde BED, men ¼ var forsat fede.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling (2005)

Diagnosekriterier BED

Der findes to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i den amerikanske manual DSM.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. D. 18. juni 2018 offentliggjorde WHO indholdet af den nye version af ICD-manualen - ICD-11. ICD-11 præsenteres på Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2019, og forventes at træde i kraft i januar 2022. 

Læs hele nyheden på WHO's egen hjemmeside her

Vi vil nedenfor referere, hvordan tvangsoverspisning placeres i de gældende diagnosesystemer ICD-10 og DSM-5, samt hvordan lidelsen beskrives i den nye manual ICD-11. 

ICD-11 om tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning er karakteriseret ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisninger. Overspisningerne skal forekomme minimum en gang om ugen over en periode på flere måneder. En overspisningsepisode forekommer inden for en afgrænset tidsperiode, hvor individet oplever en følelse af kontroltab over spisningen, spiser markant mere eller anderledes end normalt samt oplever, at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere hvad eller hvor meget, der indtages. Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse. I modsætning til bulimi, er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion).

(ViOSS egen oversættelse. Se den originale beskrivelse her)

ICD-10 om tvangsoverspisning

Overspisning er ikke anerkendt som en selvstændig diagnose i ICD-10, hvorfor lidelsen klassificeres under F.50.8 Andre spiseforstyrrelser.

DSM-5 om tvangsoverspisning

A. Gentagne episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende:

  1. Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.
  2. En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

  1. At spise meget hurtigere end normalt.
  2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.
  3. At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.
  4. At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.
  5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa og forekommer ikke kun som en del af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa.

Angiv hvis:
Delvis remission
: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, forekommer overspisning i gennemsnit mindre end en gang om ugen i en vedvarende tidsperiode.
Fuld remission
: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, har ingen af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Angiv nuværende sværhedsgrad:
Minimumsniveauet for sværhedsgraden er baseret på frekvensen af overspisningsepisoder (se nedenfor). Sværhedsgraden kan forøges for at afspejle andre symptomer og graden af funktionsnedsættelse.

Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge.
Moderat
: 4-7 overspisningsepisoder pr uge.
Alvorlig
: 8-13 overspisningsepisoder pr uge.
Ekstrem
: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge.

 

(Oversat af ViOSS, Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-5, American Psychiatric Association, 2013)

Sidst opdateret: 29.06.18

Tilbage

Vil du også hjælpe personer som lider af Tvangsoverspisning? 

Så kan du støtte LMS fra 2 kr. om dagen.