Tvangsoverspisning (BED)

Tvangsoverspisning kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED) og herhjemme anvendes de to betegnelser i flæng. Det anslås, at cirka 40.000 mennesker i Danmark lider af tvangsoverspisning. Tvangsoverspisning betyder, at en person er ude af stand til at kontrollere, hvor meget hun eller han spiser.

Mennesker, der lider af tvangsoverspisning vil ofte veksle mellem i perioder at spise langt mere, end de har brug for, og i andre perioder at gå på slankekure. Som følge heraf kan vægten hos mennesker, der lider af tvangsoverspisning også svinge med helt op til 30-50kg.

Mennesker, der tvangsoverspiser, har ligesom de, der lider af anoreksi eller bulimi et lavt selvværd og som navnet antyder, føler den ramte person sig tvunget til at spise – og fortsætte med det til langt ud over mæthedsgrænsen.

Tvangsoverspisningen bliver en måde at beskytte sig selv mod svære følelser og oplevelser, men er samtidig ofte forbundet med stor skam- og skyldfølelse samt væmmelse over sig selv.

udklip BED risikoadfærd

For dig, der vil vide mere om BED

Tvangsoverspisning kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED) og herhjemme anvendes de to betegnelser i flæng. Det anslås, at cirka 40.000 mennesker i Danmark lider af tvangsoverspisning.

Ligesom mennesker, der lider af anoreksi eller bulimi, oplever mennesker ramt af tvangsoverspisning, at det kan hjælpe med at dulme svære følelser og oplevelser, når der fokuseres fuldstændig på maden. Forskellen er, at maden ikke undgås eller kontrolleres som ved de to andre spiseforstyrrelser, men netop udgør en slags ven, man kan søge tilflugt hos, når følelserne bliver for ubærlige.

Ydre tegn på tvangsoverspisning

Det mest tydelige tegn på, at et menneske måske lider af tvangsoverspisning, er enten overvægt/fedme eller enorme udsving i hendes eller hans vægt. Samtidig vil mennesker, der lider af tvangsoverspisning ofte have kaotiske spisemønstre, ingen faste måltider og de spiser ofte alene, da de skammer sig over overspisningerne.

Kontroltab

Et væsentligt kendetegn ved tvangsoverspisning er følelsen af at miste kontrollen under overspisningsepisoderne. Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, oplever at de ikke kan styre, hvad eller hvor meget de spiser under episoderne og kontroltabet viser sig fx ved, at de ikke kan stoppe, selvom den ubehagelige følelse af overmæthed opstår. Tvangsaspektet i lidelsen handler derfor om at miste kontrollen over madindtaget og ikke om tvangstanker- eller handlinger på samme måde, som man fx ser ved OCD (Obsessive Compulsive Disorder).

Spiser i stedet for at føle

Mennesker, der lider af tvangsoverspisning oplever, at maden kan undertrykke og dulme svære følelser som fx vrede, tristhed, længsel efter kærlighed og nærhed, sorg og frustration. Overspisningerne er derfor tæt knyttet til følelseslivet og kan let udløses af fx en dårlig dag med kritik på arbejdet eller lignende. Tvangsoverspisningen og overvægten opleves som en form for beskyttende lag mellem hende eller ham og resten af verden og selve indtagelsen af maden bliver derfor også en måde at opretholde denne beskyttelse på.

Skam og skyldfølelse

Selvom tvangsoverspisningens funktion er at undertrykke svære følelser vil mennesker, der lider af tvangsoverspisning ofte være ramt af enorm skam og skyldfølelse over deres overspisning. Mens overspisningen finder sted vil de ofte opleve en ro og et fravær af de svære følelser, men efterfølgende opstår der i stedet for de oprindelige følelser nogle nye, nemlig skam- og skyldfølelserne over at miste kontrollen. Skammen og skylden følges ofte med selvhad og selvforagt, som forringer det i forvejen lave selvværd yderligere.

Søger sjældent hjælp

Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, søger sjældent hjælp og de, der søger hjælp, har ofte gået med lidelsen i mange år og søger i første omgang nærmere hjælp til overvægten eller andre psykisk lidelser. Den måske største grund til dette er den skam, der er forbundet med lidelsen og idéen om, at man bare bør ”tage sig sammen”.

Derudover er tvangsoverspisning stadig en overset og ukendt spiseforstyrrelse sammenlignet med fx anoreksi og bulimi og mange ved derfor ikke, at de rent faktisk lider af en spiseforstyrrelse. Dette kommer også til udtryk i den behandling, lægen anbefaler, hvor der som regel kun fokuseres på overvægten. Det skønnes i forlængelse heraf, at 15-30% af mennesker, der er i behandling for overvægt (fx fedmeoperationer) lider af tvangsoverspisning.

Komorbiditet*

Undersøgelser viser, at mennesker ramt af tvangsoverspisning ofte også lider af andre psykiske sygdomme, herunder især depression, personlighedsforstyrrelser og angst. Du kan læse mere om komorbiditet under ”Behandling”.

 


* Tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden den primære sygdom.

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af BED

Karakteristisk for patienter med BED er episoder med tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulation. De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig sekundær fedme. Sygdommen kan starte med overspisningsepisoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme i starten af 30’erne. Patienterne kan også have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen. Ofte forsøger patienterne at bekæmpe overvægten i mange år, før de søger egentlig behandling.

Typisk adfærd

Diæt har en central rolle i patienternes bestræbelser på at tabe sig. De er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt og vægt. De ønsker at blive slanke eller blot normalvægtige. De sætter tit strenge normer for, hvad de må spise, men kan ikke overholde det. Spisemønsteret er kaotisk, og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen. Fysisk inaktivitet følger for de flestes vedkommende med den tiltagende vægt og ledsagende stigmatisering.

Psykiske symptomer

Patienterne har lavt selvværd, er depressive og skamfulde over ikke at kunne kontrollere deres spisning eller vægt. Den manglende indre kontrol gør patienterne mere og mere opgivende, og de depressive symptomer er ofte resultatet af en sådan længerevarende psykologisk proces. De udsættes eventuelt for diskriminering i skolen, på arbejdet og i fritiden. De føler sig iagttaget og nedvurderet af andre og isolerer sig socialt, fordi de synes, at andre både er dygtigere og pænere. Tankerne kredser om mad og vægt, og der bruges meget tid på at købe ind til og planlægge overspisningerne og slankekurene. Mange patienter opfatter selv, at de har et misbrugslignende forhold til mad. Selve overspisningsepisoderne bruges i et forsøg på at undgå at mærke eller opnå ro i det indre følelsesliv præget af blandt andet ensomhed og angst.

Legemlige symptomer

De betydelige fysiske følgetilstande ved BED skyldes dels fedme, dels reduceret fysisk aktivitet. Risikoen for følgesygdomme stiger med varigheden og graden af overvægt. ”Æbleformen” med øget fedtmængde lokaliseret i bughulen udgør en større risiko for helbredskomplikationer end ”pæreformen”, med øget fedtmængde på hofter og lår. Det skyldes især, at det fedt, der ligger tæt på de store organer og blodkar i bughulen, medfører forstyrrelser i kroppens stofskifte, bl.a. i form af det såkaldte insulinresistenssyndrom (lavt HDLkolesterol og højt triglycerid, forhøjet blodtryk, nedsat glukosetolerance og forstyrrelser i blodets koagulationssystem). Overvægt øger således risikoen for udviklingen af type-2-diabetes, hjerte-/karsygdom, visse cancerformer, galdesten, urinsyregigt, slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser.

Forløb og prognose

Behandling fører til, at overspisningsepisoderne på kort sigt reduceres hos 60-90% af patienterne.

Vægtreduktion er sværere at opnå, og der er foreløbig kun sparsom viden om prognosen på længere sigt. En follow-up undersøgelse viste, at hovedparten af patienterne efter 6 år ikke længere havde BED, men ¼ var forsat fede.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling (2005)

Diagnosekriterier BED

Der findes to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i det amerikanske DSM.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. I løbet af 2018 udkommer ICD-11, som forventes at læne sig op ad DSM-5, og der vil sandsynligvis vil være tilføjelser og korrektioner inden for spiseforstyrrelsesområdet.

Vi vil nedenfor referere, hvordan tvangsoverspisning placeres i de gældende diagnosesystemer ICD-10 og DSM-5.

ICD-10 om tvangsoverspisning

Overspisning er endnu ikke anerkendt som en selvstændig diagnose i ICD-10 og bliver derfor på nuværende tidspunkt klassificeret under F.50.8 Andre spiseforstyrrelser. Dette betyder, at der ikke eksisterer nogen entydige klassifikationskriterier i ICD-10, men det forventes, at Binge Eating Disorder vil indgå som selvstændig diagnose i ICD-11, som pt. er under udarbejdelse.

Se eventuelt nærmere på hjemmesiden for WHO’s arbejde med ICD-11:

DSM-5 om tvangsoverspisning

A. Gentagne episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende:

  1. Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.
  2. En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

  1. At spise meget hurtigere end normalt.
  2. At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.
  3. At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.
  4. At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.
  5. At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa og forekommer ikke kun som en del af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa.

Angiv hvis:
Delvis remission
: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, forekommer overspisning i gennemsnit mindre end en gang om ugen i en vedvarende tidsperiode.
Fuld remission
: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, har ingen af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Angiv nuværende sværhedsgrad:
Minimumsniveauet for sværhedsgraden er baseret på frekvensen af overspisningsepisoder (se nedenfor). Sværhedsgraden kan forøges for at afspejle andre symptomer og graden af funktionsnedsættelse.

Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge.
Moderat
: 4-7 overspisningsepisoder pr uge.
Alvorlig
: 8-13 overspisningsepisoder pr uge.
Ekstrem
: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge.

 

(Oversat af ViOSS, Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-5, American Psychiatric Association, 2013)

Tilbage

Vil du også hjælpe personer som lider af Tvangsoverspisning? 

Så kan du støtte LMS fra 2 kr. om dagen.