Debat

Mange børn og unge er utilfredse med deres kroppe. Derfor skal de tilbage i fællesbadet

Trænere, lærere og forældre skal gå sammen om at skabe tryggere rammer i omklædningsrummet, så børn og unge ikke sniger sig uden om badet, men igen kan spejle sig i kammeraternes naturlige kroppe.

Spejlven-illustration

Indlægget er skrevet af Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, og Kim Højgaard Ravn, direktør for Anti Doping Danmark. Indlægget blev bragt i Information 20. november 2023.

Stadig færre børn og unge har lyst til at klæde om og gå i bad sammen med deres kammerater efter idræt i skolen og i sportsklubben. Det er budskabet fra flertallet af idrætslærere i skolen og trænere i foreningslivet, som vi møder rundt i Danmark, når vi er på besøg med projektet Spejlven.

I en undersøgelse fra Børnerådet i 2020 svarede 44 procent af pigerne og 33 procent af drengene, at de aldrig går i bad med holdkammerater eller venner, når de har været fysisk aktive. Flere af dem peger på, at de undgår badet, fordi de ikke har lyst til at vise deres krop over for andre. I maj i år viste en undersøgelse fra Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) ligeledes, at omkring to tredjedele af lærerne oplever udfordringer med at få elever til at tage et bad efter idræt.

Det kan virke ubetydeligt, om sveden vaskes af under bruseren side om side med klassekammeraterne eller hjemme på badeværelset, men det er hamrende ærgerligt for det sociale sammenhold på et hold eller i klassen, at oplevelserne fra dagens træning, undervisning eller kamp ikke tales igennem. Og ikke mindst skubber det manglende fællesbad til en alarmerende udvikling i vores samfund: Børn og unge er mere utilfredse med deres kroppe end børn og unge var i 2009, og det har store konsekvenser for deres trivsel gennem hele livet.

Vi deler lærernes og trænernes bekymring, og derfor vil vi gerne skubbe til en kulturændring, der igen kan gøre omklædningsrummet til en naturlig social arena i forbindelse med idrætsaktivitet.

Kropsutilfredshed fører til mistrivsel

Vi skal tage børnene og de unges kropsutilfredshed seriøst. For nogle leder længslen efter at leve op til bestemte kropsidealer til et forstyrret forhold til mad, vægt og træning, og i værste fald vælger nogle at forsøge at komme af med følelsen af utilstrækkelighed med misbrug af slankemidler og fitnessdopingstoffer eller en spiseforstyrrelse.

I 2020 dokumenterede Børnerådet, at én ud af seks elever i 9. klasse er utilfreds med sin krop. Konklusionen blev året efter bakket op af en ny undersøgelse, hvor 22,3 procent af pigerne i 5. og 6. klasse svarede, at de mente, at de vejede for meget. Reelt er det 12 procent af 11-årige piger i Danmark, der er overvægtige målt på bmi-skalaen.

Kropsutilfredshed er et alvorligt problem, for det smitter af på de unges generelle trivsel og selvværd. Vi ved, at der er en øget risiko for at udvikle for eksempel depression, hvis man oplever sig selv som overvægtig og grim, eller at kroppen og udseendet på andre måder ikke slår til. Om man reelt er overvægtig, eller om andre synes, man er grim, betyder mindre i denne sammenhæng. Det er ens eget selvbillede og oplevelse af kroppen, der er afgørende.

I Børnerådets undersøgelse fremgår det, at hver fjerde pige og hver ottende dreng i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. I foråret 2022 tegnede Den Nationale Sundhedsprofil ligeledes et dystert billede af unges trivsel. Undersøgelsen, der bygger på svar fra mere end 183.000 danskere, viste, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år og 21 procent af mænd i samme alder har et dårligt mentalt helbred.

Samtidig viste undersøgelsen, at mere end hver tredje normalvægtige kvinde mener, at hendes vægt er for høj. Det samme gælder for 19 procent af mændene – mens 18 procent af de normalvægtige mænd oplever, at de vejer for lidt. Så det er ikke kun de unge, der kæmper med kropsutilfredshed. Den følger os ind i voksenlivet.

Uanset hvor børn og unge befinder sig i dag, er de omgivet af billeder af perfekte, ofte retoucherede og redigerede kroppe. Kroppe på sociale medier og i reklamer fremstår snarere som skulpturelle idealer uden synlige ufuldkommenheder end naturlige kroppe med buler, ar og andre tegn på levet liv. Ja, selv vennernes fotos er ofte redigerede – og samtidig nøje udvalgt. Det kræver en ekstrem modstandskraft at blive glad for sin egen krop, når man hver dag konfronteres med det perfekte.

De voksne skal lave mobilpolitik og tale pænt

Omklædningsrummet kan til gengæld være et vigtigt socialt rum for børn og unge. Her kan de danne fællesskaber, hvor der er plads til socialt samvær, gode grin og ungdomssnak uden voksnes indblanding. Men det kræver, at børn og unge også oplever omklædningsrummet som et trygt rum, hvor fællesskabet kan vokse, og hvor omklædning og bad er et naturligt og integreret element i idrætsaktiviteten.

Det stiller krav til os voksne, der skal skabe rammerne, miljøet og kulturen i omklædningsrummet, som børnene og de unge træder ind i – særligt efter flere års coronanedlukninger.

Vi hører desværre jævnligt om børn og unge, som er utrygge ved at tage tøjet af, fordi kammeraterne har deres telefon med i omklædningsrummet. Ingen har selvfølgelig lyst til at risikere, at deres nøgne krop deles uden for fællesskabet i omklædningsrummet. Der bør derfor være klare regler om mobilbrug i omklædningsrum på skoler og i foreninger, og de voksne skal sørge for, at reglerne håndhæves, så alle kan føle sig trygge.

Som forældre må vi også sande, at det ikke er fordrende for at få tid til omklædning, når vi sidder i bilen og trommer utålmodigt i rattet for at hente vores barn fra idræt. Ved at aftale afhentning, så der er tid til omklædning, skaber vi også plads og motivation til at bruge den tid i omklædningen.

Ligeledes er det vigtigt, at vi voksne skaber plads til mangfoldighed og går forrest med at vise, at alle kroppe er gode nok, som de er. Det skal vi vise ved at tale pænt om både vores egen og andres kroppe og håndhæve, at ingen taler grimt om hinandens kroppe i omklædningsrummet – eller andre steder, hvor vi voksne har ansvaret for, hvordan vi taler sammen.

Når vi taler pænt om vores egne kroppe, støtter vi ikke kun mangfoldige kropsidealer. Vi styrker vores eget og børnenes selvværd. Og unge, der har et stærkt selvværd, har nemmere ved at stå imod de urealistiske idealer, de møder i reklamer og på sociale medier.

Fællesskab under bruseren giver trivsel

Omklædningsrummet er et af de få tilbageværende rum, hvor børn og unge har mulighed for at se normale, alderssvarende kroppe. Her kan de sammenligne sig med andre naturlige kroppe på deres egen alder og lære, at kroppe kommer i mange former og størrelser, og at det er helt ok.

Det er nemmere for børn og unge at se, at kroppe er mangfoldige, hvis de også har mulighed for at spejle sig i andre jævnaldrende kroppe og ikke kun dem, de ser på sociale medier eller i reklamer.

Det er især vigtigt i puberteten, hvor kroppen er i forandring, og alt er følsomt og sårbart, at se, at andres kroppe også forandrer sig. At gå i bad sammen med andre fremmer forståelsen af, at vi ser forskellige ud, og det ’perfekte’ ikke eksisterer uden for skærmen. Det er vigtigt at vide, når man skal acceptere sit eget udseende. Jo flere der tager del i fællesskabet, jo mere mangfoldigt bliver det indtryk, børnene og de unge går derfra med. Derfor skal vi have alle med.

Kan vi få flere børn og unge til at se og anerkende den naturlige krop og tage et opgør med urealistiske kropsidealer, kan vi bidrage til at højne trivslen, sundheden og selvværdet hos børn og unge. Det er et ansvar, som vi trænere, lærere og forældre må gå sammen om at løfte.