Mange unge LGBTQ+ personer har en spiseforstyrrelse

40 % LGBTQ+ personer har eller har haft en spiseforstyrrelse

I en ny dansk undersøgelse fra i år blandt næsten 1.000 13-25-årige danske LGBTQ+ personer svarer 40 %, at de har eller har haft en spiseforstyrrelse. Det kan fx være i form af overspisning, opkastning eller at sulte sig selv og dyrke overdreven meget motion.

Tidligere forskning peger på, at 28 % af de danske unge mellem 11 og 20 år har risikoadfærd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse. Selvom tallene ikke direkte kan sammenlignes, så tyder det på, at unge LGBTQ+ personer er i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Min søn kaster op og kæmper med sin identitet. Han har et stort ønske om at tabe sig og være så tynd som muligt. Som teenager sprang han ud som homoseksuel.

Få styr på definitionerne her

• LGBT: en forkortelse for lesbisk, bøsse, biseksuel og transkønnet
• LGBT+: bruges om den store mangfoldighed af personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel
• LGBTQ+: en forkortelse for lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet, queer og andre personer med anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel
• Heteroseksuel: en person, som seksuelt, romantisk og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af det modsatte køn
• Homoseksualitet: en person, som seksuelt, romantisk og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af det samme køn
• Biseksuel: en person, som er seksuelt, romantisk og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af mere end ét køn
• Ciskønnet: en person, hvis køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen
• Transkønnet: ikke-ciskønnede personer.

International forskning: LGBT+ personer har større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse

International forskning peger på, at unge og voksne LGBT+ personer er i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller forstyrret spiseadfærd sammenlignet med heteroseksuelle og ciskønnede unge og voksne.

Fx viser en undersøgelse blandt britiske unge, at seksuelle minoriteter har en øget risiko for forstyrret spiseadfærd sammenlignet med heteroseksuelle unge. Og en undersøgelse blandt amerikanske studerende viser, at forekomsten af spiseforstyrrelser og forstyrret spiseadfærd inden for det seneste år er større blandt transkønnede i forhold til ciskønnede studerende.

Rådgivning I vores rådgivning kan du få støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade hos dig selv eller hos en, du holder af. Læs mere

Specifikke risikofaktorer for spiseforstyrrelser forbundet med LGBT+ identitet

Seksuelle minoriteter og kønsminoriteter kan opleve stigmatisering og diskrimination, og begge dele er medvirkende årsager til den høje forekomst af forstyrret spiseadfærd og kropsutilfredshed. Særligt transkønnede kan opleve kropsutilfredshed.

Internationale undersøgelser peger på, at internaliseret fobi - i form af personens egne fordomme om kønsidentitet eller seksuelle orientering - er forbundet med øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det samme gælder det at skjule sin seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Kræver opmærksomhed i skolen og blandt fagpersoner

LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark står bag rapporten, der viser, at 40 % af de unge LGBTQ+ personer har eller har haft en spiseforstyrrelse. De appellerer til, at der fra politisk side sættes ind over for diskrimination og mistrivsel i skolen blandt LGBTQ+ elever.

I forlængelse heraf bør fagpersoner være opmærksomme på kønsidentitet og/eller seksuel orientering for at kunne støtte og hjælpe LGBTQ+ elever bedst muligt.

Spiseforstyrrelse og selvskade Opsporingsredskaber til børn og unge Andelen af børn og unge, der udvikler spiseforstyrrelser og selvskade er stigende. Når man arbejder med børn og unge, kan det være svært at vide, hvordan man griber samtalen med barnet/den unge an, hvis man er bekymret for, at spiseforstyrrelsen eller selvskaden har vundet indpas i barnets liv. Læs mere

Kildehenvisninger 

Calzo, J. P., Austin, S. B., & Micali, N. (2018). Sexual orientation disparities in eating disorder symptoms among adolescent boys and girls in the UK. European Child & Adolescent Psychiatry, 27(11), 1483–1490. https://doi.org/10.1007/s00787-018-1145-9

Diemer, E. W., Grant, J. D., Munn-Chernoff, M. A., Patterson, D. A., & Duncan, A. E. (2015). Gender Identity, Sexual Orientation, and Eating-Related Pathology in a National Sample of College Students. Journal of Adolescent Health, 57(2), 144–149. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2015.03.003

LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. (2021). Stop diskrimination i skolen. LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen. https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2021/06/Stop-diskrimination-i-skolen-2021.pdf

Lichtenstein, M. B., Hemmingsen, S. D., & Støving, R. K. (2017). Identification of eating disorder symptoms in Danish adolescents with the SCOFF questionnaire. Nordic Journal of Psychiatry, 71(5), 340–347. https://doi.org/10.1080/08039488.2017.1300322

Nagata, J. M., Ganson, K. T., & Austin, S. B. (2020). Emerging trends in eating disorders among sexual and gender minorities. Current Opinion in Psychiatry, 33(6), 562–567. https://doi.org/10.1097/YCO.0000000000000645

Parker, L. L., & Harriger, J. A. (2020). Eating disorders and disordered eating behaviors in the LGBT population: A review of the literature. Journal of Eating Disorders, 8(1), 51. https://doi.org/10.1186/s40337-020-00327-y