Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal styrke indsatsen til mennesker med spiseforstyrrelser

Ulla Moslet, afsnitsledende overlæge på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Bispebjerg og formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, og Laila Walther, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, kommenterer her de nye anbefalinger.

Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der ikke er blevet opdateret siden 2005, er at danne ramme for en indsats af høj faglig kvalitet til mennesker med spiseforstyrrelser.

Anbefalingerne beskriver den samlede indsats, og hvordan den kan organiseres på tværs af almen praksis, kommuner og regioner. Der er fokus på helhedsorienterede og koordinerede forløb mellem de 3 sektorer, og det forudsætter et godt samarbejde af høj faglig kvalitet.

Anbefalingerne vejleder derfor om opgaver og ansvarsfordeling mellem sektorerne og understøtter på den måde samarbejdet til fordel for de ramte og deres familier.

Hvem hjælper anbefalingerne, og hvilken forskel vil de gøre?
Ulla Moslet indleder samtalen med at sige, at anbefalingernes styrke er, at de kommer til at hjælpe særligt på familiemæssigt plan, fordi der er fokus på samarbejdet mellem de forskellige sektorer. For det kan være svært for familierne, at noget af indsatsen foregår i kommunen, noget andet i regionen og noget tredje hos egen læge:

”Det er nytænkende, at det er underliggende i anbefalingerne, at den kommunale indsats er tænkt ind. Det er en stor fordel for aktørerne, at anbefalingerne har fokus på, at de skal være til at bruge i praksis. Og så indeholder de opdateret viden og sætter samtidig fokus på, hvor der er brug for mere viden.”

Laila Walther hæfter sig ved, at anbefalingerne fremstår grundige og sammenhængende. Hun ser også det tværsektorielle samarbejde som en stor styrke, og opfordringen til at lave lokale, skriftlige aftaler, fordi det gør arbejdet og ansvarsfordelingen konkret, er hun også meget tilfreds med.

De så dog begge gerne, at det ikke kun var anbefalinger, fordi det kan vanskeliggøre udførelsen af retningslinjerne i praksis. De små kommuner, hvor de ikke har deres egen indsats til målgruppen, opfordres til at gå sammen i klynger med fælles ekspertviden, de kan trække på. Kommuner, der af andre årsager heller ikke har de nødvendige kompetencer, kan også med fordel lave samarbejde med andre kommuner.

”Det er også et område, som jeg gerne havde set var blevet et ”skal” og ikke kun en anbefaling. Men anbefalingerne stiller patienterne bedre end før,” siger Laila Walther.

Praktiserende lægers rolle
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade henviser hver dag brugere af vores rådgivning til egen læge, fordi vi vurderer dem til at være behandlingskrævende i psykiatrien. Derfor er det en klar fordel, at deres rolle også er klart beskrevet i anbefalingerne, så de ved, hvad der forventes af dem, og hvornår de fx skal viderehenvise til psykiatrien.

Læger skal gabe over et meget bredt felt, og mange har begrænset viden om spiseforstyrrelser, forklarer Laila Walther, og Ulla Moslet supplerer:

”Det er rigtig godt, at lægerne er med. De står ofte for efterbehandlingen, og derfor er viden også vigtig for dem.”

BED har fået mere plads i anbefalingerne
Ulla Moslet og Laila Walther er enige om, at det er en politisk landvinding, at BED har fået mere plads på linje med anoreksi og bulimi i udkastet til de nye anbefalinger. Men de finder det påfaldende, at børn og unge slet ikke er nævnt på BED-området. For der mangler viden, og der er derfor brug for undersøgelser.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder på, at børn og unge bliver en del af de endelige anbefalinger.

Ulla Moslet uddyber: ”Vi er nødt til at finde ud af mere om BED. Vi er på herrens mark, fordi området er så underbelyst. Man kan med fordel samarbejde med overvægtsambulatorierne, hvor det er helt oplagt at screene for BED, når man alligevel har børnene på ambulatoriet.”

”Jeg er helt enig. Der er meget, der trænger til at blive undersøgt nærmere. I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er vi fx også optaget af debutalderen for BED, der ifølge undersøgelser ligger på 23 år i gennemsnit. Men vi hører fra mange af deltagerne i vores behandling, at det er startet allerede i barndommen,” fortæller Laila Walther.

De er begge bekymrede for, hvad sker der om 1 år, når de igangværende BED-projekter udløber. For BED er en realitet, som man er nødt til at forholde sig til.

Anbefalingerne – helt kort
Ulla Moslet: ”Jeg hæfter mig særligt ved, at den kommunale indsats er med, og at anbefalingerne derfor har gode vilkår for at give bedre forløb – ét forløb, hvor den ramte og dennes familie er i fokus.”

Laila Walther: ”Jeg savner, at det ikke kun er anbefalinger. Jeg vil opfodre alle med ansvar for børn og unge i kommunerne til at læse dem. Og har man brug for råd og vejledning, er man velkommen til at kontakte Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.”

Sundhedsstyrelsen regner med, at anbefalingerne er klar til udgivelse i begyndelsen af 2021.