Anoreksi

Mennesker, der lider af anoreksi, undlader at spise, fordi de er bange for at tage på, har et forvrænget syn på deres krop og har et stærkt ønske om at tabe sig. Anoreksi rammer oftest piger og kvinder, men også drenge og mænd kan udvikle sygdommen, og det anslås, at ca. 5000 lider af anoreksi i Danmark.

Personer med anoreksi har et stærkt ønske om at blive tyndere og tyndere, hvilket medfører at nogle når helt ned på en kropsvægt, der ligger 15-20 % under deres normale vægt. Deres selvværd er meget lavt, og de hader typisk deres eget spejlbillede.

Mennesker med anoreksi er ofte ekstremt perfektionistiske og stiller typisk store krav til sig selv og til andre mennesker. Det, som særligt kendetegner mennesker med anoreksi, er deres behov for kontrol.

Ved at kontrollere følelser, mad, motion og vægt føler de, at de kan genvinde den kontrol, de ellers savner i deres tilværelse.

En lille andel af dem, der lider af anoreksi dør enten af underernæring, eller fordi de vælger at tage deres eget liv. Derfor er anoreksi den mest dødelige psykiske sygdom blandt unge piger. En efterundersøgelse af patienter med anoreksi viser, at efter 10 år er 7 % døde, og efter 20-30 år er dødeligheden 15-18%.

LMS udgiver tre gange om året medlemsbladet LMSnyt. Her kan du få ekstra viden om spiseforstyrrelser, anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning, selvværd og selvskade. Hvis du opretter dig som fast støtte vil du helt automatisk få tilsendt medlemsbladet. Du kan oprette dig her.

For dig som vil vide mere om anoreksi

Mennesker, der er ramt af anoreksi, er ekstremt optaget af kost, vægt og udseende, ønsker at tabe sig og ser ofte deres krop som tyk, stor og uren. Et menneske, der lider af anoreksi, sulter sig og bliver meget undervægtig. Hun eller han er bange for at tage på og har ofte en urealistisk opfattelse af sig selv som fed, selvom hun eller han er meget tynd.

Mennesker, der lider af anoreksi er ofte perfektionistiske og stiller helt urimelige krav til sig selv om at skulle gøre alting 100% perfekt. Kravene er umulige at leve op til, hvilket skaber en ond cirkel, hvor deres selvværd bliver lavere og lavere, fordi de ikke kan leve op til de høje krav. De er ofte meget selvudslettende og i sammenhænge, hvor der er mange mennesker til stede, vil de ofte være meget tilbagetrukne, stille og usynlige og forsøge at gøre alle andre tilpasse.

Fysiske tegn på anoreksi

De fysiske tegn på anoreksi er meget voldsomme vægttab, nedsat sexlyst hos mænd og drenge, forsinket pubertet eller ophør af menstruation samt en BMI på 17,5 eller derunder. BMI er et måleredskab, der anvendes til at indikere, hvorvidt et menneske er normalvægtig eller ej. BMI-tallet angiver forholdet mellem højde og vægt og udregnes på følgende måde:

BMI-tallet inddeles i forskellige kategorier, som indikerer hvorvidt man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig, men bør kombineres med en individuel vurdering af kropstype og udviklingsniveau i forhold til alder, da mennesker varierer i kropstype, knoglebygning, muskelmasse og lignende, hvilket kan medføre et misvisende BMI-tal.  Nedenfor ses BMI-grænserne for voksne:

Undervægtig

BMI ˂ 18,5

Normalvægtig

BMI 18,5-24,9

Overvægtig

BMI 25-29,9

Svær overvægt

BMI ≥ 30

For børn og unge er BMI-grænserne lidt anderledes og varierer efter alder, da kroppen endnu ikke er fuldt udvokset. Nedenfor ses et skema med grænseværdierne for henholdsvis drenge og piger, men disse værdier bør ligesom dem for voksne kombineres med en individuel vurdering.

Drenge

      

6

<13,15

13,15–14,06

14,07–17,55

17,56-19,78

>19,78

7

<13,08

13,08–14,03

14,04–17,92

17,93–20,63

>20,63

8

<13,11

13,11–14,14

14,15–18,44

18,45–21,60

>21,60

9

<13,24

13,24–14,34

14,35–19,10

19,11–22,77

>22,77

10

<13,45

13,45–14,63

14,64 –19,84

19,85–24,00

>24,00

11

<13,72

13,72–14,96

14,97–20,55

20,56–25,10

>25,10

12

<14,05

14,05–15,34

15,35–21,22

21,23–26,02

>26,02

13

<14,48

14,48–15,87

15,88–21,51

21,52–26,84

>26,84

14

<15,01

15,01–16,40

16,41–22,62

22,63–27,63

>27,63

15

<15,55

15,55–16,97

16,98–23,29

23,30–28,30

>28,30

16

<16,08

16,08–17,53

17,54–23,90

23,91–28,88

>28,88

17

<16,58

16,58–18,04

18,05–24,46

24,47–29,41

>29,41

18

<17,00

17,00–18,49

18,50–25,00

25,01–30,00

>30,00

Piger

Alder (år)

     

6

<12,93

12,93-13,81

13,82–17,34

17,35–19,65

>19,65

7

<12,91

12,91–13,85

13,86–17,75

17,76–20,51

>20,51

8

<13,00

13,00–14,01

14,02–18,35

18,36–21,57

>21,57

9

<13,18

13,18–14,27

14,28–19,07

19,08–22,81

>22,81

10

<13,43

13,43–14,60

14,61–19,86

19,87–24,11

>24,11

11

<13,79

13,79–15,04

15,05–20,74

20,75–25,42

>25,42

12

<14,28

14,28–15,61

15,62–21,68

21,69–26,67

>26,67

13

<14,85

14,85–16,25

16,26–22,58

22,59–27,76

>27,76

14

<15,43

15,43–16,87

16,88–23,34

23,35–28,57

>28,57

15

<15,98

15,98–17,44

17,45–23,94

23,95–29,11

>29,11

16

<16,44

16,44–17,90

17,91–24,37

24,38–29,43

>29,43

17

<16,77

16,77–18,24

18,25–24,70

24,71–29,69

>29,69

18

<17,00

17,00–18,49

18,50-25,00

25,01–30,00

>30,00

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Årsagerne til og baggrunden for, at nogle mennesker udvikler anoreksi, er meget forskellige og det er derfor svært at tale om generelle årsager. Dog kan man opleve nogle temaer, som ofte vil gå igen hos mennesker, der lider af anoreksi, uanset hvad den specifikke årsag til sygdommen er. Nedenfor bliver nogle af disse temaer beskrevet og uddybet.

Kontrollen er en uhensigtsmæssig overlevelsesstrategi

Et menneske med anoreksi har et voldsomt behov for at opnå fuldstændig kontrol med, hvad og hvor meget hun eller han spiser og har ofte en stor trang til at kontrollere alting. Hun eller han kontrollerer sine følelser, sine lyster, sine behov, sine impulser, ja alt, hvad kroppen og sindet kan sende af signaler.

Træthed kan fx være et signal fra kroppen om, at den har behov for hvile. Men mennesker med anoreksi overhører eller undertrykker kroppens signal og løber i stedet en lang tur eller tager hen i motionscenteret.

Et menneske med anoreksi kan ofte opleve, at følelser som smerte, sorg, angst, ensomhed, vrede, tomhed, frustration eller glæde er så skræmmende eller gør så ondt, at hun eller han er nødt til at undertrykke følelserne, fordi vedkommende ikke har lært at håndtere dem på en sund måde.

Nærhed og omsorg

Lyst til fx nærhed eller behov for trøst og omsorg undertrykkes og kontrolleres, så man fx ikke lader sin mor, sin veninde eller sin kæreste trøste sig, selvom man er ked af det, og det egentlig er det, man har brug for. Derfor prøver mennesker med anoreksi at dulme følelserne ved at lade være med at spise - som en higen på en eller anden form for kontrol.

Man kan derfor sige, at den ekstreme kontrol af maden bliver en form for overlevelsesstrategi, når følelserne bliver for uoverskuelige og svære at håndtere. Anoreksi handler altså ikke om selve maden og vægten – disse elementer er nærmere et symptom på de problematiske bagvedliggende følelser og oplevelser, som mennesker, der lider af anoreksi ikke kan håndtere.

Det er derfor også vigtigt, at man i behandlingen af anoreksi ikke kun fokuserer på mad og vægtforøgelse, men kombinerer dette fokus med terapi, hvor der arbejdes med de psykiske aspekter af sygdommen.

Kontrollen skaber tomhed

Den oplevede kontrol over følelserne, behovene, lysterne, maden og vægten hjælper mennesker med anoreksi til at skabe en følelse af kontrol generelt. Det kan hjælpe på følelsen af manglende kontrol i forhold til tilværelsens generelle følelsesliv. Spiseforstyrrelsen – sulten, vægttabet, kalorieudregningen, motionen – bliver det centrale i livet og optager pladsen for ubehagelige følelser, der dermed fortrænges, så de ikke risikerer at skabe kaos.

Det medfører en i længden ubærlig følelse af tomhed. Kontrollen levner ikke plads til glæde, spontanitet, forventning, lyst – og vigtigst af alt: Den levner ikke plads til at lade mennesket med anoreksi mærke, hvad hun eller han inderst inde føler, ønsker og har brug for – og derfor handler et menneske med anoreksi sjældent i overensstemmelse med sine egne behov, impulser, følelser og lyster. Det altoverskyggende fokus på vægten og maden gør, at sygdommen for mange bliver en stærk del af deres identitet.

Intimitet og seksualitet

Mennesker, der lider af anoreksi, har ofte svært ved at håndtere den nærhed og intimitet, der er forbundet med at have en partner. Kontrollen overskygger behov og lyster og ofte har hun eller han et fremmedgjort forhold til sin krop, hvilket gør det svært overhovedet at fornemme kroppens signaler eller lade kroppen ”få lov til” at mærke et andet menneskes nærhed og kærtegn.

At give sig hen til en kæreste eller ægtefælle vil føles som et tab af kontrol og måske medføre, at hun eller han mærker de følelser, der normalt undertrykkes af anoreksien. Det er forskelligt hvordan seksualiteten håndteres af mennesker, der lider af anoreksi, men det ses ofte, at de bevæger sig ud i ekstremerne, hvor de enten vælger intimiteten og seksuallivet helt fra for at beskytte dem selv, eller omvendt kaster sig ud i en form for selvdestruktiv og tilfældig sex, hvor alle følelser lukkes ude.

Svært at sige ja og nej og sætte grænser

Når et menneske med anoreksi er bange for at spise og tage næring ind, kan det afspejle, at hun eller han også er bange for at tage næring ind i overført betydning. Det kan være næring i form af kærlighed, omsorg eller trøst, som opleves som farligt, måske fordi hun eller han tidligere har oplevet forskellige former for svigt.

Dét, at mennesker med anoreksi siger nej til maden, kan også afspejle et generelt problem med at sætte grænser og sige fra eller til: Hun eller han har svært ved at sige ja eller nej i forhold til, hvad vedkommende selv ønsker – og siger fx nej til trøst og omsorg. Måske har vedkommende altid kun sagt ja – i ønsket om at behage og blive accepteret, eller fordi nej’et ikke er blevet respekteret. Nej’et til maden kan derfor blive en reaktion på den usikkerhed og mangel på grænsesætning, der optræder i hendes eller hans liv, idet nej’et kan skabe en følelse af sikkerhed.

Angst for mad og behov

Nøjsomheden; det at kunne klare sig med meget lidt mad, kan også være et udtryk for, at mennesket med anoreksi ikke føler, at hun eller han fortjener at få noget – at hun eller han ikke må være krævende – heller ikke på det følelsesmæssige plan.

Angsten for maden kan afspejle en angst for selve livet, og i angsten for at begynde at spise kan ligge en angst for i overført betydning at opleve sig selv som umættelig. Det vil sige en ubevidst angst for, at hvis man først begynder at ”mætte” sine behov for fx omsorg og nærhed, så vil man opdage, at man slet ikke kan få kærlighed nok – man vil opleve sig selv som grådig.

Et ønske om at forsvinde

Det at blive tyndere og fylde mindre og mindre kan for mennesker med anoreksi afspejle en oplevelse af ikke at føle ret til at optage plads eller det kan afspejle et ønske om helt at forsvinde fra en verden, der er blevet for svær og uoverskuelig.

Hadet til kroppen og oplevelsen af sig selv som tyk og ulækker kan afspejle et generelt selvhad – en opfattelse af at føle sig forkert som menneske. Den manglende kropsaccept kan være udtryk for en manglende accept af sig selv på alle områder, og selvhadet bliver ofte en vrede, der er vendt mod sig selv.

Komorbiditet*

Undersøgelser viser, at mennesker ramt af anoreksi ofte også lider af andre psykiske sygdomme, herunder især depression, personlighedsforstyrrelser og angst. Du kan læse mere om komorbiditet under ”Behandling”.

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af anoreksi

Anorexia Nervosa (AN) betyder egentlig nervøst appetittab. Karakteristisk for patienterne er en voldsom optagethed af mad, således at deres tanker konstant kredser om mad. De centrale problemer ved AN er intens optagethed af vægt og udseende, en stærk vægring mod almindelig fødeindtagelse, angst for at stige i vægt og hårdnakket benægten af tilstandens alvor og den lave vægts indflydelse på patientens almentilstand. AN udvikler sig typisk hos unge i puberteten, og de fleste debuterer i 13-20 års alderen. Sygdommen kan forekomme i præpuberteten. Tilstanden er sjælden hos mænd.

Typisk adfærd

AN starter ofte med en slankekur. Når det første vægttab er nået, sætter patienten sig et nyt og lavere mål og fortsætter med at tabe sig i vægt. Patienten er ofte overdrevet fysisk aktiv, eller anvender afføringsmidler, vanddrivende medicin eller selvinducerede opkastninger med det formål at tabe sig. Patienten spiser helst alene, indtager kun lidt, men bruger lang tid ved bordet og roder ofte med maden. Patienten vejer sig flere gange daglig.

Psykiske symptomer

Det mest udtalte psykiske symptom er patientens forvrængede kropsopfattelse og manglende erkendelse af at være syg og have behov for behandling. Hungertilstanden, der følger af tiltagende vægttab, medfører depressiv sindsstemning, irritabilitet og social isolation. Patienten er ikke glad, har ringe selvtillid og kan udvikle egentlig depression med selvmordstanker.

Patienten er ofte perfektionistisk og tvangspræget med et stærkt behov for at kontrollere fx kalorieindtag, vægt og motion. Denne tvangsadfærd forstærkes som en følge af hungertilstanden. De tvangsprægede ritualer kan tage al patientens tid og være medårsag til social isolation. Der kan også forekomme tvangsfænomener, som led i en tvangslidelse (Obsessive Compulsive Disorder (OCD).

Legemlige symptomer

Hvis sygdommen indtræder, før puberteten er afsluttet, ses væksthæmning. Patienterne har hormonelle forstyrrelser med nedsat eller manglende produktion af kønshormoner. Hos piger medfører dette forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og primær eller sekundær amenorré (forsinket start på menstruation ift. alder. Sekundær amenorré: Menstruationsstop i min. 6 måneder.)

Hos drenge ses forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og impotens. Der ses nedsat knoglemineralisering med øget hyppighed af spontanfrakturer. Stofskiftet bliver lavt, hvilket medfører lav kropstemperatur, tør hud og forstoppelse samt lav puls og blodtryk med dårlig perifer gennemblødning.

Der kan forekomme lanugobehåring (Små fine hår i ansigtet og på kroppen, som produceres for at holde kroppen varm) og langvarig sult kan endvidere medføre skader på en række organer fx hjerte, muskler og hjerne.

Forløb og prognose

Sygdomsforløbet er varierende om end spontanforløbet for AN af indlysende grunde ikke er velbeskrevet. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er 3-6 år. I en international efterundersøgelse fra 1995 af Eckert ED, Halmi KA, Marchi P, Grove W og Crosby R fandt man, at efter 10 år var 25% af patienterne raske, 25% havde normal vægt og menstruationer trods vedvarende unormale spisevaner, vægtkontrol og forstyrret kropsopfattelse. 43 % af patienterne havde betydelige vægt- og menstruationsforstyrrelser foruden anden anorektisk adfærd og 7 % var døde.

Efter 20-30 år er mortaliteten 15-18 %m, hovedsagelig på grund af underernæring eller selvmord. Danske undersøgelser har påvist, at dødeligheden (standardiseret mortalitetsrate) er cirka 10 gange øget hos patienter med AN.

En del undersøgelser peger på, at tidlig behandling og positive familierelationer er forbundet med en god prognose, medens laksantiamisbrug (misbrug af afføringsmidler) , opkastninger, bulimi og vægttab på mere end 1/3 af idealvægten, tidligere overvægt, lang sygdomsvarighed og afvigende udvikling er relateret til en dårlig prognose.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling (2005)

Diagnosekriterier anoreksi

Der findes to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i det amerikanske DSM.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. I 2018 udkommer ICD-11, som forventes at læne sig op ad DSM-5, og der vil sandsynligvis vil være tilføjelser og korrektioner inden for spiseforstyrrelsesområdet.

Vi vil nedenfor referere, hvordan anoreksi placeres i de gældende diagnosesystemer ICD-10 og DSM-5.

ICD-10 om anoreksi

  1. Kropsvægten holdes mindst 15 % under den forventede vægt enten ved vægttab eller vægtstagnation i vækstperioden.
    1. For voksne benyttes alternativt BMI ≤ 17,5 som vægtgrænse.
    2. For yngre patienter benyttes 10-percentilen for en given alder som vægtgrænse. Vægttabet er selvinduceret ved at undgå ”fedende mad”.
    3. En eller flere af følgende faktorer kan være til stede:
      1. i.      Selvinduceret opkastning,
      2. ii.      Misbrug af afføringsmidler
      3. iii.     Overdreven træning
      4. iv.      Anvendelse af appetithæmmende midler og/eller vanddrivende midler.
  2. Man har et forvrænget kropsbillede, hvor frygten for fedme består som en påtrængende, overlødig idé, og patienten påtvinger sig selv en lav vægttærskel.
  3. Omfattende endokrinforstyrrelse, som involverer hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen: hos kvinder betyder det amenorré (manglende menstruation), og hos mænd betyder det manglende seksuel interesse og potens. Menstruationer kan forekomme hos piger/kvinder som får hormonbehandling (f.eks. p-piller).
  4. Ved præpubertal debut forsinkes eller standser pubertetsudviklingen (ingen bryst udvikling og hos drenge underudviklede genitalier). Ved helbredelse afsluttes puberteten ofte normalt men menarchen er forsinket.

DSM-5 om anoreksi

  1. Begrænsning af energiindtag i relation til behov, førende til signifikant lav kropsvægt i forhold til alder, køn, udviklingsstadie og fysisk helbred. Signifikant lav vægt defineres som vægt, der er mindre end minimalt normalt, eller for børn og unge, mindre end minimalt forventet.
  2. Intens frygt for at tage på eller blive fed eller vedholdende adfærd, som påvirker vægtøgning, på trods af en signifikant lav vægt.
  3. Forstyrrelser i måden hvorpå ens kropsvægt eller figur opleves, overdreven indflydelse af kropsvægt eller figur på selvopfattelsen, eller vedholdende mangel på anerkendelse af alvorligheden af den aktuelle lave kropsvægt.

Angiv om:
Restriktiv type: I løbet af de sidste tre måneder har personen ikke fortaget gentagende episoder af overspisning eller udrensende adfærd (dvs. selvforskyldt opkastning eller misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller lavementer). Denne type karakteriseres ved vægttab opnået primært gennem slankekure, faste og/eller overdreven motion.

Overspisende/udrensende type: I løbet af de sidste tre måneder har personen foretaget gentagende episoder af overspisning eller udrensende adfærd (dvs. selvforskyldt opkastning eller misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller lavementer).

Angiv hvis:
Delvis remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for anorexia nervosa, er kriterium A (lav kropsvægt) ikke opfyldt inden for en vedvarende periode, men enten kriterium B (Intens frygt for at tage på eller blive fed eller adfærd, som påvirker vægtøgning) eller kriterium C (forstyrrelser i selvopfattelse af vægt og figur) er stadig opfyldt.

Fuld remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for anorexia nervosa, har ingen af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Angiv nuværende sværhedsgrad:
Sværhedsgradens minimumsniveau for voksne er baseret på aktuelt body mass index (BMI) (se nedenstående) eller på BMI percentil for børn og unge. Intervallerne nedenfor er afledt af World Health Organizations kategorier for slankhed hos voksne; for børn og unge bør korresponderende BMI percentiler anvendes. Sværhedsgraden kan øges for at afspejle kliniske symptomer, graden af funktionsnedsættelse og behovet for supervision.
Mild: BMI ≥ 17 kg/m2
Moderat: BMI 16-16,99 kg/m2
Alvorlig: BMI 15-15,99 kg/m2
Ekstrem: BMI < 15 kg/m2

(Oversat af ViOSS, Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-5, American Psychiatric Association, 2013)

Tilbage

Vil du hjælpe folk, som lider af anoreksi, så opret dig som fast støtte hos LMS. Det gør at vi kan hjælpe mange flere, både de ramte og deres pårørende.

Opret dig her.

Læs den gribende fortælling om hvordan det er at være mor og samtidig have anoreksi. 

Jeg er en god mor – selvom jeg har anoreksi.