Screening for selvskade

Når en patient henvender sig til almen praksis med selvskade eller med symptomer, der giver mistanke om selvskade, er det vigtigt, at du, som praktiserende læge, reagerer og vurderer, om mistanken er begrundet.

De 3 F'er: Screening for selvskade

"De 3 F'er" er et screeningsredskab, der er udarbejdet af Team for Selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri. Det bruges til at afklare, om mistanken om selvskade er begrundet og til at vurdere alvorsgraden.

De 3 F'er består af nedenstående tre spørgsmål.

Download De 3 F'er her.

FORM	Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (ved fx at skære, slå, brænde dig selv eller lignende) uden hensigt om at tage dit eget liv? Hvis ja, hvad har du gjort?

FREKVENS	Hvor mange gange har du skadet dig selv den seneste måned? Og det seneste år?

FUNKTION	Når du har skadet dig selv, hvad hjalp det dig med (fx at dæmpe svære følelser, straffe dig selv, få omsorg fra andre eller få en rar følelse)? Bruger du internettet eller sociale medier i forbindelse med selvskade?

Selvskade ses ofte i forbindelse med psykiatriske lidelser, herunder fx angst, depression, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, og derfor bør eventuel tilstedeværelse af disse også afdækkes. Da risikoen for selvmordsforsøg og selvmord er markant højere hos personer med selvskade, anbefales det at afdække selvmordsrisiko hos patienten.

Gode råd til samtalen

Forud for screeningen bør du fortælle patienten om din bekymring og være tydelig omkring formålet med samtalen. Spørg til patientens generelle trivsel, så du undgår et snævert fokus på selvskaden. Selvskade er ofte forbundet med stor skam og skyld, og derfor er det vigtigt, at du forholder dig anerkendende og nysgerrigt til patientens svar.

Vurdering af alvorsgraden af selvskade

Selvskadens alvorsgrad vurderes blandt andet ud fra hyppigheden af selvskaden (frekvens). Et fingerpeg er, at hvis en patient har skadet sig selv i omegnen af 10 gange eller derover, så kan den betegnes som tilbagevendende og repetitiv, og vil i langt de fleste tilfælde kræve en målrettet (og i nogle tilfælde specialiseret) indsats. Derudover må selvskaden vurderes som alvorlig, hvis de konkrete skader på kroppen er alvorlige (fx dybe snit), og hvis der bruges flere forskellige metoder.

Selvskade bør altid tages alvorligt

Selvskade er altid et tegn på, at patienten mistrives. Derudover har patienter med selvskade øget risiko for udvikling af psykiatriske lidelser og en markant øget selvmordsrisiko.

Unge med alvorlig selvskade har ofte svære psykosociale vanskeligheder, misbrug, psykisk sygdom eller selvmordsadfærd.

Skader patienten sig selv i ansigtet, omkring kønsorganerne eller for piger/kvinders vedkommende på brystet, bør selvskaden også vurderes som mere alvorlig. Der vil ved de to sidstnævnte være grund til at undersøge, om vedkommende har været udsat for overgreb og døjer med følger heraf.

Hvis patienten har skadet sig selv en enkelt eller to gange og i øvrigt har mod på at ophøre med det, kan der fx følges op med samtaler hos praktiserende læge.

Ovenstående er blot retningslinjer, og man bør altid foretage en individuel vurdering af den enkelte patient, hvor også det samlede billede af patienten har en væsentlig betydning.