Screening for spiseforstyrrelser

Når en patient henvender sig til almen praksis med symptomer, der giver mistanke om en spiseforstyrrelse, skal du, som praktiserende læge, vurdere, om mistanken er klinisk begrundet. Til dette formål anvendes screeningsredskaber.

Screening for anoreksi

A noreksi er karakteriseret ved en overoptagethed af mad, vægt og krop. Patienten har typisk restriktiv spisning og et stort behov for kontrol over kalorieindtag. Ved mistanke om anoreksi anvendes SCOFF, der er bygget op omkring kernesymptomerne på en spiseforstyrrelse og består af fem simple spørgsmål. En BMI på ≤ 17,5 bør altid give anledning til bekymring for anoreksi.

SCOFF	Ja	Nej
1. Kaster du nogensinde op, fordi du føler dig ubehageligt overfyldt?
2. Er du bekymret for, at du har mistet kontrollen over, hvor meget du spiser?
3. Har du for nyligt tabt dig mere end 6-7 kg på tre måneder?
4. Synes du, at du er tyk, selvom andre siger, du er tynd?
5. Vil du sige, at mad dominerer (styrer) dit liv?

Hvis patienten svarer ja til to eller flere af spørgsmålene, kan det være tegn på, at patienten er i risiko for at udvikle eller allerede har en spiseforstyrrelse. Spørgsmålene er vejledende og kan ikke stå alene, men bruges som led i en helhedsvurdering.

Screening for bulimi og BED

Bulimi er karakteriseret ved episoder med overspisninger efterfulgt af kompenserende adfærd. BED er ligeledes kendetegnet ved episoder med overspisninger, men hos patienter med BED er overspisningsepisoderne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd.

Læs mere om symptomer på bulimi og BED her.

Ved mistanke om bulimi eller BED kan der anvendes en række spørgsmål, som omhandler overspisninger og kompenserende adfærd inspireret af "The Eating Disorder Examination Questionnaire" (EDE-Q) og ”Binge Eating Disorder Questionnarie" (BED-Q). Yderligere screeningsspørgsmål til bulimi og BED kan downloades som pdf.

Screening for bulimi og BED	Ja	Nej
1. Har du haft episoder, hvor du har spist, hvad andre mennesker (efter omstændighederne) ville betragte som en usædvanlig stor mængde mad?
2. Har du ved disse overspisningsepisoder haft en følelse af at have mistet kontrollen over din spisning (på et tidspunkt, hvor du spiste)?
3. Har du haft overspisningsepisoder efterfulgt af kompenserende adfærd? F.eks. i form af selvfremkaldt opkastning, afføringsmidler eller tvangsmotion

Svarer patienten ja til alle tre spørgsmål har patienten symptomer på bulimi. Svarer patienten ja til spørgsmål 1 og 2, men nej til spørgsmål 3 har patienten symptomer på BED.

Yderligere screeningsspørgsmål til patienter, hvor der er mistanke om BED

Inden for de seneste tre måneder, har du haft episoder med tvangsoverpisninger, hvor du..	Ja	Nej
..spiste hurtigere end normalt?
..spiste, til du var ubehagelig mæt?
..spiste store mængder mad, selvom du ikke var sulten?
..spiste alene, fordi du var flov over, hvor meget du spiste?
.. følte væmmelse, depression eller skyld efter episoderne?

Gode råd til samtalen

Forud for screeningen er det relevant, at du fortæller patienten om din bekymring og hvad formålet med samtalen er. Undgå et snævert fokus på adfærd og symptomer, men spørg også til patientens generelle trivsel. Patienter med spiseforstyrrelser har ofte lavt selvværd, depressive tanker samt skam- og skyldfølelse. Derfor er det vigtigt, at du møder patienten med et blidt blik og tilstræber en anerkendende og imødekommende dialog.

Særligt for patienter med BED/tvangsoverspisning

BED og overvægt

BED er en stærk risikofaktor for at udvikle overvægt eller fedme. Overvægtsproblemerne er dog typisk først udtalte en del år efter sygdomsdebut.

Hos patienter med overvægt er det altid relevant at screene for BED. Blandt personer med overvægt er forekomsten af BED ca. 8 %, og op til 15 % af dem, der søger behandling for deres overvægt, har BED (Hartvig Schousboe 2019).

Patienter med BED adskiller sig fra patienter med livstilsbetinget overvægt, idet de har et mere kaotisk spisemønster og en markant højere kropsutilfredshed. Derudover har patienter med BED stærke skam- og skyldfølelser i forbindelse med spisning.

Hos patienter med BED er det vigtigt, at behandlingen ikke fokuserer på vægt(tab), da det risikerer at fastholde eller forværre spiseforstyrrelsen. Patienten har i stedet brug for hjælp til at arbejde med de psykologiske aspekter af spiseforstyrrelsen samt de fysiologiske aspekter, såsom at genskabe kroppens naturlige sult- og mæthedssignaler gennem en regelmæssig spisning.

Supplerende spørgsmål og undersøgelser

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at screeningsredskaberne suppleres med en række anamnestiske spørgsmål og supplerende undersøgelser, og at der indgår en vurdering af patientens belastninger, netværk og ressourcer, herunder pårørendes ressourcer.

Supplerende anamnestiske spørgsmål

Spisemønster: Restriktive spisevaner, ændringer i spisevaner, overensstemmelse mellem fødeindtag og aktivitetsniveau (dette bør være særligt centralt i vurderingen af patienter med højt fysisk aktivitetsniveau)
Social isolation og undgåelsesadfærd: Særligt i forbindelse med spisning
Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer: Vær opmærksom på p-pillers eller en spirals indflydelse herpå
Symptomer fra mave-tarmsystemet: Forstoppelse og opkastning
Psykiske gener: Fx forvrænget kropsopfattelse, depressive eller angstlignende symptomer

Supplerende somatiske undersøgelser

Vægt og højde: BMI
Tegn på underernæring: Lav puls, kropstemperatur og lavt blodtryk, ødemer, perifer cyanose, lanugohår, tab af underhudsfedt og muskelatrofi
Tandstatus: Tegn på syreskader, herunder tab af emalje på indersiden af tænderne
Sialadenosis: En smertefri hævelse i spytkirtlerne, som opstår efter perioder med hyppige opkastninger
Parakliniske prøver: Rødt og hvidt blodbillede, lever- og nyretal inklusive elektrolytværdier, B-glukose og HbA1c, CRP, total calcium, serum TSH, evt. EKG.