Kontrolgruppe: Effekten af BED-behandling

I perioden 2019-2021 har Sundheds- og Ældreministeriet afsat midler til behandling af tvangsoverspisning (BED). Men midlerne rækker kun til at behandle cirka 700 ud af de 40.000-50.000 mennesker i Danmark, der lider af BED. For at dokumentere effekten af behandlingen undersøger Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvad det betyder for de berørte at få behandling sammenlignet med at stå på venteliste.

Projektperiode: Maj 2019 - maj 2021

Tvangsoverspisning (BED) er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, og er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med overspisninger uden kompenserende adfærd. Overspisningerne opleves som et tab af kontrol, og er ofte efterfulgt af en stor skam- og skyldfølelse (Læs mere om BED). Til trods for at BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse, har det indtil nu stort set ikke være muligt at få behandling i det offentlige sundhedssystem.

Med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet, kan Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade) og en række andre behandlingssteder tilbyde behandling til et begrænset antal mennesker med BED i perioden 2019-2021. Men grundet en enorm efterspørgsel, har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade været nødt til at lukke for ventelisterne til behandlingen. De lange ventelister understreger tydeligt, at der er behov for flere behandlingstilbud målrettet mennesker med BED. 

Projektets formål

  • At måle effekten af at gennemføre et behandlingsforløb i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade sammenlignet med effekten af at stå på venteliste til indsatsen.
     
  • At undersøge hvad det betyder for de berørte at stå på venteliste.

Hvordan gør vi?

Vi opretter to grupper af berørte med BED. Den ene gruppe modtager behandling for deres spiseforstyrrelse i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, mens den anden gruppe står på venteliste til tilbuddet. De, der står på venteliste, udgør en kontrolgruppe. Kontrolgruppen løber over ni måneder, hvilket svarer til varigheden af et behandlingsforløb. I den periode modtager kontrolgruppen ingen behandling, rådgivning eller anden form for støtte. Vi har en hypotese om, at den gruppe, der modtager behandling, vil opleve at spiseforstyrrelsens symptomer reduceres væsentligt, hvorimod dem i kontrolgruppen sandsynligvis ikke vil opleve samme bedring i perioden.

Data er baseret på to spørgeskemaer. Deltagerne i behandlingsgruppen besvarer spørgeskemaerne henholdsvis før og efter, de har gennemført behandlingen. Kontrolgruppen modtager samme spørgeskemaer med ni måneders mellemrum. Spørgeskemaerne omhandler deltagernes spiseforstyrrelsessymptomer, deres forhold til krop, vægt og spisning samt deres generelle trivsel.

Målet med undersøgelsen

Med denne undersøgelse vil vi at belyse, hvilken effekt vores behandlingstilbud har for de ramte borgeres spiseforstyrrelsessymptomer og trivsel. Disse resultater vil vi bruge til at gøre politikere og andre beslutningstagere opmærksomme på de mange mennesker med BED, der ikke har mulighed for at modtage behandling. Opmærksomheden vil vi bruge på at stille krav om flere behandlingstilbud målrettet mennesker med BED. Vi håber, at der fremadrettet afsættes flere midler til området, og at Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og andre behandlingssteder dermed får mulighed for at tilbyde behandling til mange flere.