Når spiseforstyrrelsen er tredje hjul i parforholdet

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har gennemført en kvalitativ undersøgelse, der belyser, hvordan det er at leve i et parforhold, hvor den ene lider af en spiseforstyrrelse. Overordnet viser undersøgelsen, at det kan være grænseoverskridende for en person med en spiseforstyrrelse, at lukke en anden person ind i sit liv og involvere vedkommende i spiseforstyrrelsen og dens konsekvenser. Det fremgår ligeledes, at det kræve visse tilpasninger af både handlemønstre og forventninger for begge parter, at indgå i et parforhold, hvor den ene har en spiseforstyrrelse.

Det er særligt maden og måltiderne der er en udfordring for parrene, der dagligt diskuterer og forhandler, hvad der skal spises, hvad der skal købes ind, hvordan maden skal tilberedes, samt hvor, hvordan og med hvem den skal indtages. Undersøgelsen viser derudover, at maden er en begrænsning for parrenes deltagelse i sociale arrangementer. 

Derudover viser undersøgelsen, at parrene ofte har høje og til tider urealistiske forventninger til, hvad de skal kunne som par, og forestillinger om, hvordan andre parforhold fungerer. De har begge tendens til at føle sig utilstrækkelige, og deres parforhold, intimitet og sexliv er ofte under stort pres på grund af spiseforstyrrelsen. De udtrykker bekymring omkring fremtiden, og hvorvidt de kan skifte familie, samt om de kan risikere at give spiseforstyrrelsen videre til deres børn.  

Undersøgelsen er 2018 og er baseret på 24 kvalitative interviews med personer med en spiseforstyrrelse og partnere.