Nyhed

Ny tilgang til selvskade nedbragte brugen af tvang markant

Hvordan nedbringer man brugen af tvang for patienter med selvskade i psykiatrien? Det gør man ved at gentænke tilgangen til selvskade, rumme den i samvær med den unge og kun afbryde med tvang, hvis den er livstruende. Det er erfaringen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit i Region Midtjylland.

Screenshot fra selvskadefilm med ar på arm

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland, der både består af sengeafsnit og ambulatorier, rummer et bredt spektrum af børn og unge med psykiske lidelser.

En del af de unge er selvskadende før eller under indlæggelse. Det gælder især børn og unge med diagnoser som personlighedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser og psykotiske tilstande.

I 2014 kom der politisk fokus på brug af tvang i psykiatrien. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling startede her en proces i forhold til at mindske brugen af tvang på afdelingen, og fra 2018 blev det fokus skærpet.

”Før stoppede vi al selvskade, om nødvendigt med brug af tvang. Nu forsøger vi ikke at tage selvskaden fra dem, men er i stedet sammen med dem, når de selvskader. For mange virker det tryghedsskabende, at vi bliver der, og vi griber kun ind med tvang, hvis deres liv er i fare. Det er god behandling ikke at bruge tvang,” siger ledende overlæge på sengeafsnittet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Michelle O. Kring.

Valgfri indlæggelse forhindrer selvskade
”Tidligere var der en del tvang på sengeafsnittet, men det løste ikke patienternes problemer, og derfor måtte vi gøre noget andet. Så vi gentænkte afsnittet med ambitionen om at være et bæltefrit afsnit. Bæltet placerede vi ved siden af hjertestarteren som et signal om, at det skulle i brug lige så sjældent som dén,” fortæller Rikke Nielsen, der er oversygeplejerske på sengeafsnittet.

Førhen kunne flere patienter have oplevelsen af, at de skulle være svært selvskadende eller udadreagerende for at blive indlagt på afsnittet. Men som et led i de nye tiltag blev der indført såkaldte ’brugerstyrede senge’ til denne patientgruppe, der gør det muligt for patienterne at komme og gå, når de har brug for det. På den måde behøver de ikke at skade sig selv for at blive indlagt.

Tiltagene medførte en halvering i brugen af tvang i 2019-2020, men den steg igen i 2021. Det skyldtes sandsynligvis corona, som var en svær periode for mange sårbare børn og unge. I dag er der igen færre akutte patienter og markant mindre tvang.

Smeder, mens jernet er lunkent
Når et barn eller en ung bliver indlagt, laver personalet en mestringsplan sammen med patienten, som indeholder alternative strategier til selvskade, fx et koldt brusebad eller at høre musik. Nogle har svært ved at sige til, når de kan mærke trangen til selvskade, og så kan de fx aftale, at de sætter sig på en bestemt stol, så personalet ved, hvordan de har det. Det bliver også aftalt, om personalet fx skal være på stuen eller stå i døren, mens selvskaden foregår.

”Vi smeder, mens jernet er lunket – altså inden trangen til selvskade spidser til, og patienten mister evnen til at regulere sine følelser. Vi arbejder på at lave en alliance med patienterne, fordi den er vigtig for behandlingen. Brug af tvang fratager dem deres autonomi og gør det svært at lave den vigtige alliance. Er deres autonomi intakt, bliver behandlingen bedre, og det betyder, at de hurtigere kan vende tilbage til deres hverdag,” siger Michelle O. Kring.

”Det er en proces at lære at bruge alternative mestringsstrategier, fordi de ikke giver samme følelse som selvskaden. Patienter, der søger en smertepåvirkning, kan fx have glæde af at spise en chili eller tygge på knust is, fordi smerten minder om selvskaden,” forklarer Rikke Nielsen.

Sociale medier gør selvskaden mere alvorlig
Michelle O. Kring fortæller, at selvskaden er blevet langt mere alvorlig de seneste to år, og hun forklarer, at det måske hænger sammen med de unges brug af sociale medier, hvor de inspirerer hinanden. Hvor det før var eksempelvis var kradsen og hovedbanken, spiser patienterne nu fx barberblade. I de situationer kan tvang blive nødvendig, fordi de kan dø af det.

”Vi forsøger at være på forkant og lave aftaler med de unge om, hvordan de kan samarbejde med personalet i somatikken, så de ikke skal bruge tvang for at gennemføre en akut operation. Vi er også i gang med at undervise personalet i somatikken i, hvordan de skal håndtere patienter med alvorlig selvskade, så tvang kan undgås.”

Sådan kan tvang nedbringes
Eksempler fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit i Region Midtjylland

  • Patientens selvskade rummes sammen med patienten
  • Fokus på at opbygge en alliance med patienten
  • Tæt samarbejde mellem sengeafsnit og ambulatoriet
  • Dedikeret selvskadeteam i ambulatoriet
  • Tæt samarbejde om den enkelte patient med fx bosted, pårørende og skole
  • Nedskrevne fælles retningslinjer og en fælles, sammenhængende indsats på tværs af aktører og sektorer
  • Uddannelse af personalet i at forstå selvskaden og i at forstå egne følelser i forbindelse med selvskade
  • Uddannelse af personalet i somatikken i håndteringen af selvskadende patienter.