Selvskade: De unge skal mødes med nysgerrighed

Team for selvskade blev etableret i 2018, fordi der manglede viden, kompetencer og specialiserede behandlingstilbud til unge med selvskade i psykiatrien.

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, der blandt andet omfatter otte døgnafsnit og ti ambulatorier for børn og unge i alderen 8-17 år, var personalet ofte rådvilde om, hvordan patienter med selvskade skulle håndteres, og de manglende redskaber skabte frustrationer. Der var brug for viden om selvskade, hvordan man forstår de berørte, og hvordan man behandler dem bedst muligt.

Teamet er siden blev gjort permanent og har i dag fem ansatte, der arbejder på at reducere antallet af børn og unge, der skader sig selv.

Behandlingen giver alternativer til selvskade
Teamet dækker hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, men får mest teenagere henvist. De kommer i psykiatrien på grund af andre psykiske problemer end selvskade, fx en spiseforstyrrelse eller depression, og skader de også selv, tilbydes de at blive kontaktet af Team for selvskade. Her er det muligt for de unge og deres forældre at deltage i et forskningsprojekt og derigennem få en såkaldt tillægsbehandling, som udstyrer dem med en række nye færdigheder, der kan reducere den selvskadende adfærd.

Dog er det kun halvdelen, der får tillægsbehandlingen, mens den anden halvdel fortsætter deres vanlige behandling. Det skyldes, at der skal forskes grundigt i behandlingens effekt, før den kan tilbydes som standardbehandling mod selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien.

De 3 F’er opsporer selvskade

Team for selvskade har udviklet et screeningsværktøj kaldet De 3 F’er, der bruges systematisk på hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Med De 3 F’er opspores unge med selvskade, når de er til den indledende vurdering, og værktøjet sikrer, at personalet spørger på den samme måde.

De 3 F’er står for Form – Frekvens – Funktion.

Form: Har den unge nogensinde skadet sig selv – og hvordan?

Frekvens: Hvor ofte har den unge skadet sig selv?

Funktion: Hvad hjælper selvskaden den unge med?

ERITA: Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents
Tillægsbehandlingen kaldes ERITA, der står for ’Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents’. Det er et individuelt forløb, der foregår som internetterapi med skriftlig kontakt til en terapeut, og et online program med lydfiler, tekst og film, som den unge skal arbejde med hver uge over 11 uger.

ERITA retter sig mod de 13-17-årige og sigter mod at lære de unge, hvordan de kan håndtere deres svære følelser og tanker på en anden måde end med selvskade. De får indsigt i, hvordan selvskaden blev en mestringsstrategi for dem, og hvordan andre færdigheder gradvist kan erstatte selvskaden.

Unge, der er under 13 år eller ikke kan læse dansk, kan nogle gange tilbydes ERITA som almindelig terapi, hvor de mødes ansigt-til-ansigt med terapeuten på ambulatoriet over 12 uger, men indholdet er det samme som i internetterapien.

”Vi har fået udviklet en app i ERITA, der blandt andet indeholder forslag til, hvad man kan gøre i stedet for at skade sig selv. På den måde har de unge altid gode råd lige ved hånden. Langt de fleste gennemfører forløbet, og deres forældre er meget tilfredse. Uden at have resultaterne af forskningsprojektet endnu, så er det vores oplevelse, at de fleste har en god effekt af ERITA,” fortæller Lotte Rubæk, der er psykolog og leder af Team for selvskade.

Som et led i ERITA deltager forældrene i et online kursus, som giver dem en større forståelse af selvskade og deres barn samt redskaber til at håndtere svære følelser hos dem selv og deres barn. Tilbagemeldingen fra forældrene er, at de føler sig godt klædt på efter kurset.

Bygger på gode erfaringer fra Sverige
”Team for selvskades indsatser inklusive ERITA er inspireret af Sverige, hvor de i mange år har været længere fremme på selvskadeområdet. De svenske forskningsresultater er ikke offentliggjort endnu, men vi har hørt, at de er gode. Om et par år, når resultaterne af vores behandling er klar – og såfremt de også er gode – vil alle med selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center få tilbudt ERITA som standardbehandling,” fortæller Ida Lichtenstein Jørgensen, psykolog i Team for selvskade.

Opkvalificering og bedre døgnbehandling med e-læring og vejledning sætter rammerne
Teamet samarbejder med hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, hvor de underviser personalet, sparrer med dem og giver dem supervision. Supervision er en metode baseret på samtale, der understøtter faglig udvikling og øger kvaliteten af arbejdet. Teamet har også udviklet et e-læringskursus, ’Selvskade ABC – psykiatri’, som er obligatorisk for alle medarbejdere, samt en vejledning, der beskriver, hvordan personalet skal håndtere selvskade, når unge er indlagt på døgnafsnit i psykiatrien.

”Vejledningen er en lokal klinisk retningslinje, der skal følges. For de unge er gevinsten, at de mødes på samme måde, uanset afsnit og personale. Fælles fodslag skaber forudsigelighed og tryghed for de unge og deres familier. I vejledningen lægges der vægt på at skabe en kultur på døgnafsnittene, hvor personalet hele tiden forsøger at samarbejde med de unge og er nysgerrige på deres perspektiver, og hvor de unge oplever, at de kan støtte sig op ad personalet.

De fleste unge ønsker at stoppe med at skade sig selv, men det er ofte svært. Derfor skal de mødes med en tilgang, hvor de mærker, at vi voksne ved, at de gør det så godt, de kan. De unge bør ikke mødes med straf eller forbud,” forklarer Ida Lichtenstein Jørgensen.

Det er et kendt fænomen, at selvskade kan være svært at håndtere, også for fagpersoner. Særligt på centrets døgnafsnit kan selvskade fylde en del for patienterne, og det kan presse personalet. Her hjælper vejledningen.

”Det er vigtigt, at personalet har en forståelse for, at når en ung er selvskadende, så vil vedkommende typisk også være det under en indlæggelse. Det bedste, vi kan gøre, er at bruge indlæggelsen til sammen med den unge at blive klogere på, hvad der leder frem til selvskaden, så vi kan finde nye færdigheder og strategier, der kan reducere selvskaden på sigt. Det er ofte et langt, sejt træk,” siger Lotte Rubæk og tilføjer:

”Ofte forventer de pårørende, at vi stopper selvskaden som noget af det første, når deres barn bliver indlagt. Derfor er vi tydelige omkring, hvad de kan forvente under en indlæggelse, og at vi ikke kan tage den vigtigste mestringsstrategi fra deres barn uden først at lære det nye strategier.”

De 4 H’er hjælper den unge

Teamet har indført proceduren og samtaleredskabet ’De 4 H’er’ på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Samtaler med dette redskab hjælper blandt andet den unge med at få overblik over, hvad der skete i forbindelse med en selvskadeepisode, og hvad man en anden gang kan gøre i stedet for.

1. Hvad skete der? (Hvad gik forud for selvskaden, og hvad hjalp selvskaden med? (Selvskadens funktion)
2. Hvad kunne du gøre i stedet for en anden gang? (Idéer til alternative strategier baseret på selvskadens funktion)
3. Hvem blev påvirket? (Er der fx relationer, der skal repareres, fordi man er kommet til at påvirke andre negativt?)
4. Hvordan var denne samtale for dig? (Hvad lærte vi, og hvad skal vi fortsætte med eller gøre anderledes fremover?).