Hvordan tackler vi selvskade som familie?

Vi har samlet nogle råd og ideer til dig som forælder eller anden pårørende, der måske kan hjælpe dig med at håndtere din og jeres situation, så du bedst muligt kan passe på dig selv og din familie.

En mor og far går hånd i hånd med deres datter ude i en skov med ryggen til.

Mange pårørende – hvad enten de er forældre, søskende, partnere eller noget helt fjerde – oplever, at det kan være hårdt og psykisk udfordrende at være tæt på en person, som gør skade på sig selv. Som pårørende er man nemlig vidne til, at ens nærmeste har det psykisk svært.

Bekymringer for den berørtes ve og vel kan fylde meget i hverdagen. Og som vidne til selvskadende handlinger eller tegn på selvskade kan man som pårørende også blive følelsesmæssigt påvirket af den indre smerte, som selvskaden er et tegn på.

Mange pårørende fortæller, at de føler sig frustrerede, magtesløse, ensomme, bekymrede, pressede og skamfulde i kampen mod den selvskadende adfærd, og det kan være svært at hjælpe den berørte.

Åben og ærlig uden at dømme eller formane

Når et medlem af familien skader sig selv, påvirker det alle familiens medlemmer. Særligt forældre kan opleve en blanding af frygt, skyld og bekymring. Blandt andet derfor forsøger mange af de berørte at skjule deres selvskadende handlinger for familien.

Hvis man som forælder eller familie har en mistanke om, at en person skader sig selv, er det vigtigt at handle på den. Her er det godt at tale åbent og ærligt med den berørte om ens mistanke – uden at dømme eller formane.

Vær tålmodig og bevar troen

Selvskadende adfærd er en alvorlig mestringsstrategi til at håndtere svære følelser (se mere under Hvad er selvskade? Og hvad er selvskade ikke?), og det kan i nogle tilfælde tage lang tid, før den berørte bliver fri af denne strategi. Forvent derfor ikke, at den berørte kommer sig fra den ene dag til den anden, men læg mærke til de små fremskridt.

Forsøg at være tålmodig, og bevar troen på, at den berørte på et tidspunkt og med hjælp kan finde andre mestringsstrategier. Når du udviser håb, forståelse og optimisme, bliver situationen nemmere for den berørte.

Giv slip på din skyldfølelse

Mange forældre spørger sig selv, hvad de har gjort forkert. Forskning viser, at selvskade skyldes mange forskellige faktorer. Faktorerne dækker over psykologiske, sociale, kulturelle, genetiske og biologiske forhold. Det er derfor vigtigt at huske på, at selvskade ikke er nogens skyld – hverken din eller den berørtes.

Svært at håndtere de voldsomme følelser

Mange pårørende til personer med selvskadende adfærd bliver ramt af et virvar af forskellige tanker og følelser. Det er helt normalt, og kan dække over ømhed og omsorg – men også afmagt, skam og skyld.

De stærke følelser og tankerne kan være svære at håndtere. I perioder kan de blive ledsaget af vrede og frustration, som kan blive rettet mod den berørte, selv om det egentlig ikke var intentionen. Det kan skabe et belastet forhold mellem den pårørende og den berørte, hvor den pårørende skammer sig over sine følelser, og den berørte føler sig forkert eller til besvær.

Del med andre, og søg professionel hjælp

Når du som pårørende står i svære situationer, kan det være en fordel at dele dine oplevelser med andre end den berørte.

Du kan fx tale med andre, der står i samme situation som dig, eller søge professionel hjælp. Hos os kan du som pårørende få gratis, anonym rådgivning og ørenlyd. På den måde kan du få luft for dine frustrationer og vrede samt få ideer til, hvordan du bedre kan være der for den berørte.

Læs om vores rådgivning og tilbud.

Hjælp hinanden

Selv små ting kan af og til virke uoverskuelige, når man er pårørende. Belastningen kan være stor, og det kan være svært selv at bede om hjælp. Men det er vigtigt, at du er ærlig og ikke bange for at bede om hjælp.

Hvis der er en anden forælder eller pårørende, du kan snakke med, så er det vigtigt, at I taler om den udfordring, I står i. Samtidig er det vigtigt, at I etablerer et godt samarbejde, hvor I taler om, hvordan I bedst støtter den berørte. Det kan være, der er opgaver, I skal fordele mellem jer.

Det kan også være, at I ser forskelligt på situationen. Her kan det være en en god ide at søge rådgiving, fx her i foreningen.

På den måde passer du på din familie og dig selv. Og I kan sammen yde den bedst mulige omsorg for den berørte.