Guide til hjælp og behandling

Vi bliver dagligt spurgt, hvordan man kan få hjælp og behandling til en spiseforstyrrelse. Her kan du læse om mulighederne for behandling i offentligt og privat regi og hos os.

To mennesker snakker på en bænk

Praktiserende læge

Hvis du skal i behandling for en spiseforstyrrelse, er første skridt at tale med din praktiserende læge. Mange kontakter os inden lægesamtalen for at blive afklaret om, hvad der er vigtigt at få sagt. Vi ved, at det ofte er et stort skridt at søge hjælp, og derfor anbefaler vi, at du forbereder dig.

Alt efter alder anbefaler vi, at du tager en veninde, ven, kæreste eller forældre med som støtte. En ekstra person kan hjælpe med at få fortalt, hvad der er vigtigt, men også lytte og huske, hvis der bagefter bliver tvivl om, hvad lægen har sagt.

Når du er 15 år eller ældre, kan du godt gå til lægen uden dine forældre, men vær opmærksom på, at lægen som udgangspunkt ikke har tavshedspligt overfor forældrene. Hvis du er over 18 år, har lægen tavshedspligt og må derfor ikke give oplysninger videre uden samtykke.

Henvisning til udredning

Hvis din læge vurderer, at der er tale om en spiseforstyrrelse, eller der er brug for yderligere udredning, sender lægen en henvisning til et centralt visitationsudvalg. Hvis udvalget vurderer, at udredning i psykiatrien er det rette, sender udvalget henvisningen videre dertil.

Fra det tidspunkt, lægen sender henvisningen, har du ret til at blive udredt indenfor 30 dage. Hvis det ikke kan nås inden 30 dage, kan du blive udredt på et privat behandlingssted betalt af det offentlige. Det hedder udredningsretten.

Undersøgelse af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad

I psykiatrien bliver du indkaldt til en forsamtale med en behandler. Formålet med forsamtalen er at afklare symptomerne på spiseforstyrrelsen og dens sværhedsgrad. Til forsamtalen spørges der blandt andet ind til mad, krop og vægt og kompenserede handlinger såsom overtræning, underspisning, selvfremkaldte opkastninger samt motivation for forandring og behandling.

Forsamtalen gennemgås efterfølgende af den ansvarlige overlæge, og hvis der er tale om en spiseforstyrrelse, stiller overlægen en diagnose og indkalder til en samtale, hvor der i samråd med dig laves en behandlingsplan.

Herfra må der højst gå 30 dage, før du bliver tilbudt behandling. Hvis det offentlige ikke kan leve op til tidsfristen, og overlægen vurderer, at sygdommen forværres i ventetiden, har du ret til behandling i privat regi betalt af det offentlige. Det hedder behandlingsretten.

Diagnose

Hvis du er barn eller ung, er det vigtigt, at du får hjælp til at italesætte dine egne vanskeligheder og udfordringer i forhold til en eventuel diagnose. Din indsigt og erkendelser i egne vanskeligheder afhænger nemlig af din alder og modenhed.

Vi ved, at børn er meget forskellige. En diagnose er alene et arbejdsværktøj, som kan være med til at sikre den bedste udredning og den mest målrettede og effektive støtte og behandling. Det er væsentligt at huske på, at diagnoser alene er arbejdsmodeller, baseret på symptomer, og en diagnose er således ikke en beskrivelse af dig.

Du er ikke en diagnose, men et barn eller ung med forskellige behov og sårbarheder.

Behandling

En spiseforstyrrelse behandles oftest ambulant. Det betyder, at du ikke bliver indlagt, men at du møder op til dine behandlingsaftaler et par gange om ugen, og at du i øvrigt selv klarer din hverdag. Med mindre der er tale om ambulant dagbehandling, undgår du større afbræk fra skole, uddannelse, venner og arbejde. 

Når du starter i behandling, bliver der lavet en behandlingsplan med aftaler og mål for forløbet. Behandlingen varetages af et tværfagligt team og indeholder forskellige elementer, fx psykoterapi, kropsterapi, diætistvejledning, medicin, vægtkontrol og ved behandling af børn og unge ofte familieterapi.

I svære tilfælde eller perioder foregår behandling af spiseforstyrrelser ved dag- eller døgnindlæggelse, og her er måltidstræning og måltidsstøtte ofte en del af behandlingen.

Samtaleterapi

Lægen kan også vurdere, at symptomerne på spiseforstyrrelsen ikke er så alvorlige, at det kræver yderligere udredning eller psykiatrisk behandling. Er det tilfældet, kan du henvende dig hos en privatpraktiserende psykoterapeut MPF (medlem af Dansk Psykoterapeutforening) eller psykolog, hvor du selv skal betale for samtaleterapi.

Vi bliver ofte spurgt, om vi kan anbefale behandlere, men det har vi desværre ikke mulighed for. I stedet opfordrer vi til, at du kontakter to til tre forskellige behandlere for at høre om deres erfaringer med behandling af spiseforstyrrelser og på den baggrund beslutter, hvem du vil gå hos.

psykologeridanmark.dk og psykoterapeutforeningen.dk kan du søge efter behandlere med speciale i spiseforstyrrelser i nærheden af dig.

Tilskud

Spiseforstyrrelser udløser ikke i sig selv henvisning og tilskud til en psykolog. Hvis der også er andre problematikker til stede, fx depression, angst eller selvmordsforsøg, kan der henvises på dette. Pårørende til alvorligt psykisk syge kan få tilskud til psykologhjælp gennem henvisning fra egen læge.

Vær opmærksom på, at nogle kommuner tilbyder gratis psykologhjælp til unge, og at personer med en sundhedsforsikring (fx gennem ens arbejde) ofte kan få tilskud til psykolog.

Tilbage til praktiserende læge

Ved manglende forbedring eller forværring af symptomer anbefaler vi altid at gå til egen praktiserende læge igen. Er du utryg ved din læge eller oplever du, at lægen ikke lytter, kan alle over 15 år selv skifte læge via borger.dk. Det koster 215 kr. (2022) at skifte læge.